Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Tjekkiet
Arbejde  .  Videnskab  .  Humaniora  .  Filosofi
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 19.650
: :
Husserl, Edmund

Edmund Husserl (1859-1938), moraviansk-jødisk filosof og grundlægger af den fænomenologiske skole. Født og opvokset i Prosna i Moravien, det daværende Østrig-Ungarske rige, senere Tjekkoslovakiet.

Husserl startede sin akademiske karriere som matematiker, men vendte sig tidligt mod filosofi. Det der blev hans ikke fuldførte projekt, som kaldes fænomenologi, var at fremstille det teoretiske rene grundlag for viden, og med dette nå frem til en lære, der baserede sig på den absolutte sandhed, og dermed omformulere al tidligere filosofi. Ifølge Husserl tager videnskaberne udgangspunkt i, at virkeligheden eksisterer uafhængig af vor bevidsthed. Det gælder således om, at udforske og studere virkeligheden, med det formål at kunne udvikle generelle love omkring den. Men for Husserl er der usikkerhed omkring selve den proces hvorigennem vor virkelighedsopfattelse skabes. På den måde kan man sige, at virkeligheden er skabt af mennesket. Det er således fænomenologiens opgave at finde de universelle regler, den absolutte sandhed. Og deri ligger en kortlægning af den menneskelige bevidstheds sande natur, den naturlige indstilling til verden, som hverken er påvirket af forudfattede meninger eller videnskab.

Husserl sætter derved spørgsmålstegn ved, om den objektive og abstrakte gengivelse af menneskets liv, som positivismen står for, er mulig. Abstraktioner og systematiseringer af menneskets hverdag betyder, at videnskaben ikke længere kan begribes med den naturlige indstilling til verden. Mennesket reduceres til objekt, og man ser derved bort fra dets subjektive evne til at tolke og systematisere de erfaringer, som til stadighed opleves.

Husserls begreb om den naturlige indstilling udvikles af senere fænomenologer som Alfred Schultz, Peter Berger og Thomas Luckmann, som knytter fænomenologien til socialvidenskaberne. Dvs. at menneskets subjekt er central for forståelse af hvorledes samfundet er konstrueret. Og denne konstruktion eksisterer i den sociale vekselvirkning i hverdagslivet, i hverdagslivets mange «ansigt til ansigt møder». En tankegang som også har påvirket Habermas i hans udvikling af begrebet den kommunikative fornuft.

M.S.


Litteratur

Husserl, Edmund:
  Fænomenologiens idé: fem forelæsninger, Kbh, Reitzel, 1997
  Cartesianske meditationer: en indføring i fænomenologien, Kbh., Reitzel, 1999
  Fænomenologi/Edmund Husserl, Kbh, Tid Skrift, nr. 11, 1989
Berger, Peter L: Den samfundsskabte virkelighed: en vidensociologisk afhandling, Kbh., Lindhardt og Ringhof, 1999
Luhmann, Niklas: Autopoiesis II: Udvalgte tekster, Kbh., Politisk Revy, 1995
Luhmann, Niklas: Iagttagelse og paradoks, Kbh., Gyldendal, 1997
Luhmann, Niklas: Sociale systemer: grundrids til en almen teori, Kbh., Hans Reitzel, 2000
Luhmann, Niklas: Tillid: en mekanisme til reduktion af social kompleksitet, Kbh., Hans Reitzel, 1999
Luhmann, Niklas: Kunstsystemets evolution, Kbh., Det Kgl. Danske Kunstakademi, 1994 (særtryk, 9)
Morten Knudsen: Niklas Luhmann og miljøproblemerne: en præsentation og kritik af sociologen Niklas Luhmann, Roskilde, Institut for miljø, teknologi og samfund, RUC, 1996.