Jorn, Asger (1914-73), dansk maler, grafiker, billedhugger, keramiker, og kunstteoretiker. En af efterkrigstidens største internationale danske kunstner, som har øvet stor indflydelse på senere danske malere. Han debuterede i 1933 som maler efter at have modtaget lidt undervisning af Martin Kaalund Jørgensen. Efter at have taget lærereksamen tog han til Paris for at uddanne sig som kunster. I Paris var han elev af Fernand Léger i perioden 1936-37. Ca. 1937-42 gik han på Kunstakademiet hos Aksel Jørgensen. Han viste rige talenter som inspirator for et kollektiv, og i 1941 var han dynamoen bag tidsskriftet Helhesten, som blev det samlende organ for Høstudstillingens abstrakt-ekspressionistiske malere. Helhesten (1941-44) fremhævede fantasiens ret i en trang og isoleret tid og blev model for det senere Cobra-tidsskrift. Jorn skabte sammen med belgiske og hollandske kunstnere Cobra-bevægelsen som blev stiftet i 1948 ud fra et behov for at knytte sig nærmere til internationale kunstnere inden for den spontant fabulerende ekspressionisme. I 1951 blev han alvorligt syg af tuberkulose efter i lang tid at have levet på et eksistensminimum og blev indlagt på Silkeborg Sanatorium. Her malede han et af hans centrale værker, det vitale Livshjulet (1953, Statens Museum for Kunst) og arbejdede på sin bog, Held og Hasard (1951-52).

I 1953 - utilfreds med de forhold som Danmark bød ham - erklærede Jorn sig «færdig med dansk kunstliv» og foretrak at leve i udlandet. Han tog til Schweiz og året efter til Albisola i Norditalien, hvor han arbejdede med keramik sammen med bl.a. Appel og Corneille. Som opfølgning af Cobra grundlagde han i 1954 Internationale pour un Bauhaus Imaginiste (indtil 1957) og i 1961 Institut for Sammenlignende Vandalisme, som udgav mange af hans bøger om kunst og politik. Hans skrifter er stærkt kritiske over for elitær kunst, inspireret af den historiske materialisme og med et klart socialistisk udgangspunkt. Fra 1956 opholdt han sig skiftevis i Paris og Albisola. Hans fortrolighed med den keramiske proces var forudsætningen for den dristige og enormt store udsmykning af Statsgymnasiet i Århus (1959), hvor han gjorde billedfeltet til et plastisk aktionsfelt. I 1958 kom Jorns gennembrud på Verdensudstillingen i Bruxelles med billedet «Brev til min søn» (1956-1957. Tate Gallery, London). Til Statsgymnasiet i Århus udførte han i 1959 samme med franskmanden Pierre Wemaere vægtæppet «Den lange rejse».

Fortidens nordiske folkekunst virkede opmuntrende for hans fantasi og han opfattede den som forudsætning for sit eget maleri og for nutidens nordiske kunst. Hans plan (1961) om at udsende et 30 binds billedværk som skulle belyse nordisk kunst gennem 10.000 år måtte han opgive i 1966 efter stort forarbejde, dels på grund af manglende støtte herhjemme og dels på grund af de store omkostninger ved et sådant stort projekt. Jorn var en multikunstner med en impulsiv udtryksform. For at undgå rutine og en fast stil skiftede han fra at male til at skrive, til collage, til keramik, til litografier, eller skulptur. Jorn var en oprører og skaber på alle felter, hvor han hele tiden radikaliserede sit udtryk. Han skrev som han malede hastig og uberegneligt om politik, kultur, historie, æstetik, økonomi, etc. Han skrev f.eks: «går man ikke til yderlighed, er det ikke værd at gå». Hans politiske engagement kom til udtryk i det store gråtonede maleri «Stalingrad» (1957-60 og 1967-72, Silkeborg Kunstmuseum). Hans radikalitet gav sig udtryk i at sige nej til borgerlig opmærksomhed, han sagde nej til Eckersbergs Medalje, Guggenheim prisen og til at udstille som Danmarks repræsentant på Biennalen i Venedig. Hans kontakt til Danmark begrænsede sig til enkelte udstillinger, bl.a. hos Børge Birch. Men til Silkeborg Museum gav han 5500 kunstværker, hvoraf ¾ var udført af samtidige og ældre kunstnere, der har betydet noget for ham.

V.V.V.