Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA! STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER! I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 26.000 civile (heraf 11.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne. Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne. Israel har siden 7/10 kastet 50.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet. Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 15 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR). FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza. FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention. Israel + USA + EU = Folkemord Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Jorn, Asger (1914-73), dansk maler, grafiker, billedhugger, keramiker, og kunstteoretiker. En af efterkrigstidens største internationale danske kunstner, som har øvet stor indflydelse på senere danske malere. Han debuterede i 1933 som maler efter at have modtaget lidt undervisning af Martin Kaalund Jørgensen. Efter at have taget lærereksamen tog han til Paris for at uddanne sig som kunster. I Paris var han elev af Fernand Léger i perioden 1936-37. Ca. 1937-42 gik han på Kunstakademiet hos Aksel Jørgensen. Han viste rige talenter som inspirator for et kollektiv, og i 1941 var han dynamoen bag tidsskriftet Helhesten, som blev det samlende organ for Høstudstillingens abstrakt-ekspressionistiske malere. Helhesten (1941-44) fremhævede fantasiens ret i en trang og isoleret tid og blev model for det senere Cobra-tidsskrift. Jorn skabte sammen med belgiske og hollandske kunstnere Cobra-bevægelsen som blev stiftet i 1948 ud fra et behov for at knytte sig nærmere til internationale kunstnere inden for den spontant fabulerende ekspressionisme. I 1951 blev han alvorligt syg af tuberkulose efter i lang tid at have levet på et eksistensminimum og blev indlagt på Silkeborg Sanatorium. Her malede han et af hans centrale værker, det vitale Livshjulet (1953, Statens Museum for Kunst) og arbejdede på sin bog, Held og Hasard (1951-52).

I 1953 - utilfreds med de forhold som Danmark bød ham - erklærede Jorn sig «færdig med dansk kunstliv» og foretrak at leve i udlandet. Han tog til Schweiz og året efter til Albisola i Norditalien, hvor han arbejdede med keramik sammen med bl.a. Appel og Corneille. Som opfølgning af Cobra grundlagde han i 1954 Internationale pour un Bauhaus Imaginiste (indtil 1957) og i 1961 Institut for Sammenlignende Vandalisme, som udgav mange af hans bøger om kunst og politik. Hans skrifter er stærkt kritiske over for elitær kunst, inspireret af den historiske materialisme og med et klart socialistisk udgangspunkt. Fra 1956 opholdt han sig skiftevis i Paris og Albisola. Hans fortrolighed med den keramiske proces var forudsætningen for den dristige og enormt store udsmykning af Statsgymnasiet i Århus (1959), hvor han gjorde billedfeltet til et plastisk aktionsfelt. I 1958 kom Jorns gennembrud på Verdensudstillingen i Bruxelles med billedet «Brev til min søn» (1956-1957. Tate Gallery, London). Til Statsgymnasiet i Århus udførte han i 1959 samme med franskmanden Pierre Wemaere vægtæppet «Den lange rejse».

Fortidens nordiske folkekunst virkede opmuntrende for hans fantasi og han opfattede den som forudsætning for sit eget maleri og for nutidens nordiske kunst. Hans plan (1961) om at udsende et 30 binds billedværk som skulle belyse nordisk kunst gennem 10.000 år måtte han opgive i 1966 efter stort forarbejde, dels på grund af manglende støtte herhjemme og dels på grund af de store omkostninger ved et sådant stort projekt. Jorn var en multikunstner med en impulsiv udtryksform. For at undgå rutine og en fast stil skiftede han fra at male til at skrive, til collage, til keramik, til litografier, eller skulptur. Jorn var en oprører og skaber på alle felter, hvor han hele tiden radikaliserede sit udtryk. Han skrev som han malede hastig og uberegneligt om politik, kultur, historie, æstetik, økonomi, etc. Han skrev f.eks: «går man ikke til yderlighed, er det ikke værd at gå». Hans politiske engagement kom til udtryk i det store gråtonede maleri «Stalingrad» (1957-60 og 1967-72, Silkeborg Kunstmuseum). Hans radikalitet gav sig udtryk i at sige nej til borgerlig opmærksomhed, han sagde nej til Eckersbergs Medalje, Guggenheim prisen og til at udstille som Danmarks repræsentant på Biennalen i Venedig. Hans kontakt til Danmark begrænsede sig til enkelte udstillinger, bl.a. hos Børge Birch. Men til Silkeborg Museum gav han 5500 kunstværker, hvoraf ¾ var udført af samtidige og ældre kunstnere, der har betydet noget for ham.

V.V.V.