Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Afrika  .  Sydafrika
Organisation  .  Bevægelser  .  Parti
    .  Befrielsesbevægelser
Ideologi  .  Socialistisk
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 34.781
: :
Pan-Africanist Congress of Azania (PAC)
Left
Rocks
2024-03-17 18:40
2024-03-16 14:37

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Pan-Africanist Congress of Azania (PAC) (1959-), sydafrikansk nationalistbevægelse og parti. I perioden 1959-64 hed den Pan-Africanist Congress.

PAC blev dannet på en konference med deltagelse af 300 sorte i april 1959 som en afskalning fra den multietniske African National Congress (ANC). PAC's første formand, Robert Sobukwe erklærede, at Sydafrika skulle tilbageleveres til dets oprindelige indbyggere - «Afrika for afrikanerne» - og beskyldte ANC for at være inficeret af ikke-afrikansk indflydelse. PAC blev derfor opbygget som en rent sort organisation, mens ANC var multietnisk. Organisationen gik i udgangspunktet ind for anvendelsen af strejker og boykotter som kampmidler mod apartheidregimet. Den 21. marts 1960 arrangerede den en endags proteststrejke mod de forhadte paslove. Myndighederne svarede igen ved at arrestere Sobukwe og flere andre.

Under en af disse protester - i byen Sharpeville i Transvaal provinsen - skød politiet direkte ind i folkemængden, dræbte 69 og sårede 180. Få uger senere, 8. april 1960, forbød regeringen både PAC og ANC. Sobukwe opholdt sig frem til sin død i februar 1978 i fængsel eller i husarrest.

En række PAC medlemmer rejste til udlandet og oprettede kontorer i London og i Dar es Salaam, Tanzania. Organisationen indledte ligesom ANC væbnet kamp i 1961, og gennem 60'erne og 70'erne blev en lang række af dens medlemmer arresteret for deres væbnede kamp eller andre politisk-militære aktiviteter. PAC advokerede aktivt for sin sag i FN, den Afrikanske Enhedsorganisation (OAU) og Kirkernes Verdensråd. Samtidig var andre medlemmer aktive inde i Sydafrika som en del af undergrundsbevægelsen. I 1985 bekræftede organisationen igen, at den kun var åben for sorte afrikanere, men erklærede sig samtidig villig til at arbejde sammen med ANC og andre anti-apartheid organisationer. Forbuddet mod PAC og andre anti-apartheid organisationer blev hævet i starten af 1990.

Siden dannelsen i 1959 har der været en vis form for rivalisering mellem PAC og ANC. Siden legaliseringen i 1990 har PAC ført en hensygnende tilværelse i skyggen af ANC. Dens vigtigste internationale ambassadør gennem 70'erne og 80'erne var den sorte sydafrikanske sangerinde Miriam Makeba.

A.J.