Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Naturvidenskab  .  Matematik
    .  Humaniora  .  Filosofi
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 24.415
: :
Struktur

Struktur er et sæt af logiske eller matematiske forhold mellem genstande, begreber og personer, således at strukturen kan forblive den samme, selv om genstandene - personerne eller begreberne - skiftes ud. Et eksempel er strukturen i en sætning, med subjekt, prædikat, objekt o.l. «Hun kastede bolden» og «Han hentede bogen» har samme struktur, men alle elementerne er forskellige. Vingerne på en fugl og på et fly har delvis samme struktur - samme geometriske forhold til hinanden - selv om de er lavet af forskellige materialer. «Udbytning» kan siges at være en økonomisk struktur, hvor en person arbejder og en anden person modtager en bestemt andel af det som den første skaber gennem sit arbejde. Strukturen forbliver den samme, selv om personerne ikke er de samme.

Struktur er forskellig fra både system og fra proces. Et system er et sæt af årsagsforhold mellem elementer som gensidigt påvirker hinanden. Et sprog er ikke et system, men brugerne af sproget kan udgøre et system og påvirke hinanden således at sproget ændrer sig som resultat. Et økonomisk system som kapitalismen hviler på udbytning, som er en økonomisk struktur. For at beskrive kapitalismen som system, må man beskrive de samfundsforhold, som bestemmer hvordan udbytningen opretholdes - eller forandrer sig. Ofte vil det være præcist at sige, at en struktur er et frosset system - systemet beskrevet på et enkelt tidspunkt. Men i andre tilfælde - som i sprogeksemplet - er dette ikke en dækkende formulering.

Nogle gange vil det være dækkende at sige, at en struktur er et system i ligevægt. Når systemet er i en sådan tilstand, at det ikke undergår andre forandringer end udskiftningen af dets elementer. Man kan f.eks. sige, at et økonomisk system beskrives gennem et sæt af strukturelle ligninger, og at systemet er i ligevægt, når alle ligningerne er tilfredsstillet. I så fald må en fuldstændig beskrivelse af systemet samtidig rumme nogle ligninger, som beskriver hvordan systemet opfører sig udenfor ligevægtstilstanden - adfærdsligninger til forskel fra de strukturelle ligninger.

Ud fra dette kan en proces være:

  1. en ændring af strukturens elementer, uden ændring af strukturen,
  2. en ændring af systemet og dermed af strukturen. - opfattet som et frosset system,
  3. en ændring af systemet og dermed en ødelæggelse af strukturen - opfattet som et system i ligevægt,
  4. en ændring af systemet som fører til en ny struktur - som når systemet af sprogbrugere ændrer sig og fører til ny sproglig struktur.

I vore dages metodedebat bliver strukturbegrebet især anvendt i to sammenhænge. Med udgangspunkt i Noam Chomskys sprogteorier taler man indenfor sprogvidenskaben, og efterhånden også i andre sammenhænge, om et skelne mellem overfladestruktur og dybdestruktur. Man kan f.eks. sige, at sætningerne «Han er rødhåret» og «Han er rig» har samme overfladestruktur, men forskellig dybdestruktur, eftersom den sidstnævnte indeholder en skjult henvisning til andre personer. Robinson Crusoe på sin ø kunne være rødhåret, men ikke rig.

En anden hyppig anvendelse finder man indenfor socialantropologien - særlig under påvirkning fra Claude Lévi-Straus. Han udviklede først sit strukturbegreb i studiet af slægtskabssystemer i «primitive» samfund, men har senere anvendt det i en række andre sammenhænge, f.eks. på analysen af myter. Under påvirkning fra ham er der også udviklet strukturalistiske traditioner i litteraturforskningen (Roland Barthes), i marxismen (Louis Althusser) osv. Det der kendetegner denne form for strukturalisme er, at de menneskelige enkeltpersoner reduceres til at være «bærere» af strukturen, som dermed bliver overordnet i forhold til dem.

Retningen har fra et frugtbart udgangspunkt udviklet sig til en vilkårlig og videnskabelig uinteressant holdning, som i sin jagt på «strukturer» ikke støder på andre begrænsninger end de der ligger i forskernes opfindsomhed og retoriske begavelse.

J.E.


Litteratur

G. Hernes: Structural change in social processes, i American Journal of Sociology 1976.
R. Boudon: A quoi sert la notion de structure? Paris 1970.