Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 9.229
: :
Selvstyrende arbejdsgrupper
Left
Rocks
2019-02-26 19:32

Arbejdsgrupper med en høj grad af selvstyre finder vi idag især indenfor bygge- og anlægssektoren, men også den faglærte arbejder - først og fremmest indenfor de traditionelle håndværksfag - har haft betydelig kontrol over sit arbejde. Den tekniske udvikling, specialiseringen og rationaliseringen har historisk imidlertid ført til, at fagene trues og at arbejderen mister kontrollen over sit eget arbejde i takt med at kapitalen underlægger sig dette.

Indholdstømningen af arbejdet har imidlertid samtidig medført, at kvaliteten af produktionen er faldet. Allerede i 1960'erne begyndte arbejdsgiverne derfor på en række arbejdspladser at indføre selvstyrende arbejdsgrupper. En selvstyrende arbejdsgruppe er et arbejderkollektiv som indenfor bestemte rammer selv afgør, hvad det skal lave, hvornår og hvor det skal arbejde, sætter standarder for sin indsats, vælger sin ledelse (om nogen), bestemmer rekrutteringen, hvem der skal have hvilke jobs og hvilken slags metoder der skal anvendes. Det er i sagens natur sjældent, at arbejdsgrupper har så omfattende rettigheder. Normalt er der tale om grader af selvstyre som indebærer, at arbejderkollektivet har kontrol over de mere trivielle afgørelser, mens ledelsen tager de afgørelser, som har mere vidtgående konsekvenser.

Indførelsen af selvstyrende arbejdsgrupper er dog en modsætningsfyldt proces for begge parter. På den ene side genvinder arbejderkollektivet den kontrol over arbejdet, arbejdsgiverne ellers historisk har frataget det, men samtidig flytter den kontrol arbejdsgiverne tidligere gennemførte med værkføreren ind i gruppen. Kollektivet bliver i en vis forstand sin egen arbejdsgiver, hvilket kan have negative konsekvenser for det interne sammenhold, klassebevidstheden og for forholdet overfor arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren kan til gengæld opnå en større kvalitet af produktionen og ofte spare lønudgifter til mellemledere. Til gengæld mister han den direkte kontrol over arbejdsprocessen.

Det er få danske arbejdspladser, der har anvendt selvstyrende arbejdsgrupper siden 60'erne. De fleste steder er de blevet anvendt i en periode for så at blive afløst af mere traditionelle arbejdsorganisationsformer. I 1990'erne er der opstået fornyet interesse for selvstyrende arbejdsgrupper. Fra LO's side har det været en del af strategien i det udviklende arbejde, der har været orienteret imod at skabe et bedre arbejde på arbejdspladserne. Fra arbejdsgiverside har interessen været motiveret i ønsket om at spare udgifter til mellemledere, drage nytte af det lavere konfliktpotentiale (klassemodsætningsforhold) på arbejdspladserne og endelig sikre en bedre udnyttelse af de stadig mere kostbare produktionssystemer. Denne høje udnyttelse skal sikres gennem større motivation og øget kompetence til den enkelte og arbejderkollektivet.

A.J.