Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 30.940
: :
Ossietzky-sagen
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Den tyske pacifistiske redaktør Carl von Ossietzky (1889-1938) blev flere gange foreslået som kandidat til Nobels fredspris i begyndelsen af 1930'erne pga. sin kamp mod tysk militarisme og genoprusting i tidsskriftet Die Weltbühne. Efter Hitlers magtovertagelse blev Ossietzky sat i koncentrationslejr. Spørgsmålet om hans kandidatur kom da i mange lande til at udgøre et afgørende skel mellem modstandere og tilhængere af nationalsocialisternes regime. Hitlermodstanderne indstillede Ossietzky til fredsprisen i 1935 og igen i 1936. Sidste gang med støtte fra fremtrædende offentlige personer som Albert Einstein, Thomas Mann og H. G. Wells.

Aftenposten, Morgenbladet, Nationen og andre borgerlige aviser i Norge afviste forslaget med den begrundelse, at Nobelprisen ikke burde gå til en «lovbryder» og at prisuddelingen ville blive en «demonstration» mod det nye Tyskland. For Dagbladet og de største arbejderaviser var demonstrationen derimod hovedsagen, og de forsvarede kz-fangen Ossietzkys kandidatur som særlig velegnet for tilkendegivelse af modstand mod nationalsocialismen. I november 1936 blev prisen givet til Ossietzky efter en delt afstemning i Nobelkomiteen.

Uddelingen vakte voldsom reaktion og debat, Hitler var rasende og til og med Nobels arvinger protesterede. For antinazismen verden over var tildelingen en opmuntring, skønt prisvinderen selv stadig sad i koncentrationslejr, hvor han døde af sygdom og mishandling et par år efter.

I norsk kulturdebat gav Ossietzky-sagen grundlag for en bemærkelsesværdig polemik mellem Knut Hamsun på den ene side og 33 liberale og radikale forfattere på den anden. Også denne kontrovers bidrog til at gøre kravet om fredspris til Ossietzky til en mobiliserende sag for en bredere antinazistisk opinion, samtidig med at Hamsun afslørede den vej, han skulle følge fra 9. april 1940: Støtte til Quislings statskup og støtte til tyskernes besættelse af Norge.

H.F.D.

Litteratur

A. Stal: Norsk kultur- og moraldebat i 1930-årene, Oslo 1978.
Dagbladet 23.11 1976, art. af Kel Cordtsen.