Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Danmark
Arbejde  .  Kultur  .  Litteratur
   .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Økonomi
   .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker  .  Premierminister
      .  Økonomiminister
      .  Udenrigsminister
      .  Arbejdsminister
    .  Parti  .  Formand
Ideologi  .  Socialistisk  .  Reformistisk  .  Socialdemokrati
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 2/5 2005
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 100.611
: :
Krag, Jens Otto
Left
Rocks
2023-12-05 16:48

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 26.000 civile (heraf 11.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 50.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 15 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Jens Otto Krag
Jens Otto Krag
(Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, ABA)

Jens Otto Krag (1914-78), socialdemokratisk statsminister (1962-72). Født i Randers den 15. september 1914 som søn af tobaksarbejder Anders Madsen og Astrid Krag. Gift først med skuespiller Birgit Tengroth i 1950 (skilt samme år) og siden i 1959 med skuespiller Helle Virkner (skilt i 73). Uddannet fra Københavns Universitet i politisk økonomi i 1940. I 1944-45 var han generalsekretær i den socialdemokratiske kommission for efterkrigsøkonomi, og var den egentlige forfatter til størstedelen af partiets valgprogram i 1945. Ansat i 45 i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Sad i priskontrolkommissionen i 1945-47. Valgt til Folketinget i 47, hvor han umiddelbart blev gjort til handelsminister i Hedtoftregeringen 1947-50. Økonomisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington 1950-52; Økonomi- og Arbejdsminister 1953-57; Minister for udenrigshandel 57-58; Udenrigsminister 1958-62. Da Kampmann pga. sygdom i 62 trådte tilbage fra statsministerposten, overtog Krag denne post, som han bevarede frem til 1968.

Efter valget i 1966 var der for første gang rødt flertal - SD + SF - i Folketinget, men Krag afviste at danne en egl. rød regering, og SF var derfor kun støtteparti. Regeringen holdt dog kun til december 67, da SF blev sprængt og dets venstrefløj dannede VS.

Krag tabte valget i januar 68, men vendte tilbage på statsministerposten i 1971. Han havde siden 60'erne været en stærk tilhænger af EF, og var med til at bane vejen for den danske tilslutning ved folkeafstemningen den 2. oktober 72. Men dette arbejde splittede partiet, og han trak sig derfor overraskende tilbage dagen efter folkeafstemningen. Efter sin afgang underviste han i politisk videnskab på Århus Universitet og ledede i 74 EF kommissionens delegation i Washington i 74. Han døde i 78.

Krag var den vigtigste arkitekt bag Socialdemokratiets program efter 2. verdenskrig. Et program der skulle dæmme op for den udbredte indflydelse kommunisterne havde opnået for deres modstandsarbejde i løbet af krigen. Han var samtidig med til at bane vejen for en ny generation af politikere, der ikke havde trådt deres barnesko i arbejderbevægelsen, men havde en universitetsbaggrund. Med næsten 25 uafbrudte år (1947-72) på ministerposter var han i høj grad med til at præge genopbygningen efter krigen, Danmarks indlemmelse i NATO og til sidst i EF. Men denne politik var i sidste ende også med til at splitte partiet, der derfor fik ekstra store problemer, da den økonomiske krise satte ind i starten af 70'erne.

Krag er forfatter og medforfatter til en lang række bøger: Fremtidens Danmark (1945), Ung mand i 30'erne (1969), Kamp og fornyelse: Socialdemokratiets indsats i dansk politik 1955-71 (sammen med K.B. Andersen, 1971), Travl tid, god tid (1974) og Dagbog 1971-72.

A.J.

Litteratur

Lidegaard, Bo: Jens Otto Krag 1914-61 og Jens Otto Krag 1962-78. 2 bindsbiografi, Gyldendal, Kbh. 2001-02.