Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Kultur  .  Litteratur  .  Journalistik
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 39.049
: :
Journalistik
Left
Rocks
2024-02-23 06:05
2024-02-22 06:16

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Journalistik (af fransk «journal»: avis, dagbog) anvendes som fællesbetegnelse for arbejde som består i at indsamle og formidle fakta og meninger (nyheder) gennem massemedier. Der eksisterer ikke noget alment accepteret princip for udvælgelse og gengivelse af fakta og meninger. Det kan man forvisse sig om ved at kigge nærmere på den journalistik som bedrives i så forskellige medier som ugebladet «Se og hør», «Ekstrabladet», «Dagbladet Arbejderen», «TV-Stop» eller «Danmarks Radio».

Journalistik udøves af journalister som normalt har fast tilknytning til redaktionen på avis, ugeblad, tidsskrift, nyhedsbureau eller radio/TV station. Journalister som ikke har denne faste tilknytning bedriver free-lance journalistik.

Journalistik som erhverv er gammelt, men som fag er det relativt nyt. Den sene faglige organisering har flere forklaringer. Vigtigst er journalistens tvetydige position som både lønmodtager og ideologiproducent. Desuden blev aviserne startet ud fra idealistiske motiver, og journalisterne skulle derfor også mere være idealister end lønarbejdere. Myten om at journalistik ikke er et erhverv men en livsform er siden blevet underbygget af både redaktører, avisejere og myndigheder.

Journalistik bedrives i dag indenfor fem medieområder: dagspresse (dvs. alle aviser som udkommer en gang eller mere ugentligt), ugepresse/tidsskrifter, nyhedsbureauer, radio og TV. Samtidig har journalistikken fire formidlingsformer - tekst, lyd, film og foto. En journalist på TV har dermed mulighed for at benytte alle fire formidlingsformer, mens en kollega på radioen kun kan anvende lyd. Det må imidlertid understreges, at TV-journalistens fordele kun er tilsyneladende. Blandt andet fordi mediet er tungt og kræver store enheder (journalist, fotograf, teknikere osv.) for at bringe en nyhed frem.

Objektiv journalistik

Et gennemgående tema i debatten om massemedier er diskussionen om den såkaldte objektive journalistik. Denne debat går mere på objektivitet som ledetråd for journalistikken, og mindre på objektivitetsidealet som eneste norm for informationsformidling. Karakteristisk for debatten er alligevel, at kriterierne for «objektivitet» ikke kan defineres mere præcist end at den enkelte journalist skal prøve at være hæderlig, behandle læser og kilde på en anstændig måde og forsøge at modstå egne begrænsninger og pres fra udenforstående.

Nyhedsformidling kan ikke være neutral. Den er udtryk for flere sæt af vurderinger af hvad der er vigtig at formidle, og den er en konsekvens af formidlerens måde at se sig selv, andre og samfundet på. Det billede nyhedsmediet giver af verden, er samtidig et resultat af en uhyre kompliceret udvalgs-, tolknings- og formidlingsproces, hvor det endelige billede altid vil afvige fra det enkeltpersoner og grupper opfatter som deres virkelighedsbillede.

Når objektivitetsdebatten alligevel fænger skyldes det et behov blandt journalister, redaktører og avisejere for at definere og legitimere den borgerlige journalistik. Denne legitimering bliver stadig mere nødvendig pga. nedgangen i folks tiltro til dagspressen.

I kølvandet på objektivitetsdebatten dukker der krav op om bedre journalistiske metoder, dvs. metoder som skal gøre journalisten i stand til at sætte nyhederne ind i sammenhænge, analysere dem og gøre dem mere begribelige for læsere, lyttere og seere - altså en slags «objektiv subjektivitet». Disse metoder har flere navne. De mest kendte er «analyserende» og «undersøgende» journalistik.

Den «objektive», analyserende og undersøgende journalistik stiller store krav til både den enkelte journalist og hendes arbejdsplads. Bl.a. på grund af den danske presses små enheder, begrænsede ressourcer og det stadig stigende krav om tempo og «effektivitet» står den undersøgende journalistik imidlertid svagt.

At pressen er et ideologisk udtryk for de herskende klasse- og magtforhold betyder imidlertid ikke, at kontroversiel og «afslørende» journalistik er umulig. Men denne journalistik bliver mødt med forskellige former for indgreb og pression. Årsagen til journalistikkens forsigtige og tandløse holdning må bl.a. søges i det faktum, at journalisterne producerer en vare (avisen eller et program) til salg. Denne vare må i første række tilpasses markedet, mens idealerne om en fri og uafhængig presse kommer i anden række.

Også den sociale struktur i medierne har betydning for, hvor «fri og uafhængig» journalistikken bliver. Journalist, redaktionssekretær, redaktør udgør en hierarkisk struktur med muligheder for karriere. Journalistens socialisering til den redaktionelle linie, og mulighederne for forfremmelse kan føre til en journalistisk «selvjustits», som gør den undersøgende, kontroversielle journalistik til en mangelvare. Også annoncørernes indflydelse spiller ind i dette forhold.

A.J.