 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Ergonomi
 |
| Som snævert begreb handler ergonomi kun om indretning af arbejdspladsen. Det bredere begreb inddrager også arbejdets organisering. Her står arbejdsgiverne ofte af, og forbedringer afhænger derfor af den faglige styrke - og kamp. (Kirstine Theilgaard) |
Ergonomi er læren om, hvorledes man ved udformningen af arbejdspladsen skal tage fysiske og psykiske hensyn til mennesker.
Faget ergonomi opstod omkring 2. verdenskrig, da man var optaget af hvordan cockpittene på fly skulle udformes, således der var mindst mulig risiko for fejlbetjening og så maksimal komfort som mulig. Faget er først og fremmest udviklet for at skabe en optimal arbejdssituation i forhold til, at det arbejde der skal udføres både kan ske hurtigt men også med en tilstrækkelig god kvalitet. Det var således ikke piloternes ve og vel, der var hovedformålet, men at skabe en situation hvor de bedst muligt kunne bombe præcist eller undgå selv at blive skudt ned. Når dette princip overføres til industriproduktion, bliver formålet at skabe en udformning af arbejdspladsen, der kan øge produktiviteten. Samtidig åbner det op for, at udformningen af arbejdspladsen bliver til et «kampområde», og gennem offensiv fra arbejderside kan der opnås reelle arbejdsmiljøforbedringer.
Begrebet har sit udspring i en række forskellige discipliner som anatomi, fysiologi, psykologi, sociologi og organisationslære/udvikling. Mange opfatter ergonomi som et langt snævrere begreb, der omhandler korrekt indretning af arbejdspladsen med hensyn til arbejdsstilling. Her overfor står det bredere ergonomibegreb, der også inddrager arbejdets organisering. Det er imidlertid ofte vanskeligt i praksis at anvende det bredere begreb, idet dette ofte vil indebære ændringer i måden arbejdet er organiseret på sammen med ændringer af selve indretningen af arbejdspladsen (stole, borde osv.). Arbejdsgiverne stritter især imod ændringer i arbejdets organisering, da det kolliderer med deres ret til at lede og fordele arbejdet.
Dette har betydet, at kravene til ergonomiske ændringer fra Arbejdstilsynet og Bedriftssundhedstjenesten (BST) ofte er blevet meget snævre og i stort omfang har omhandlet indretning af arbejdspladsen. I Danmark blev de første ergoterapeuter ansat i Arbejdstilsynet i 70'erne, og mange blev under BST's udbygning ansat der.
Ergonomien og Arbejdstilsynet
I Arbejdstilsynet viste det sig, at mange tilsynsførere der ikke var uddannet indenfor området havde vanskeligt ved at give vejledning og påbud på dette område. Dette førte til, at Arbejdstilsynene på Nordisk plan i midten af 80'erne indledte et samarbejde med henblik på at kunne forbedre indsatsen på området. Baggrunden var desuden, at antallet af bevægeapparatslidelser ikke faldt men var stagnerende og for nogle brancher endda stigende.
Arbejdstilsynet udviklede derfor nogle ergonomiske modeller, der skulle være et redskab til de tilsynsførende til at forbedre arbejdet. Disse er udgivet som AT-meddelelser, og hovedpointen er at opdele arbejdet i en rød zone for farlig, i en gul for måske farligt og en grøn for ikke skadeligt. Det ser ikke ud til, at dette arbejde i større udstrækning har båret frugt. Det skyldes sandsynligvis, at reelle ændringer på dette område indebærer organisatoriske ændringer og dermed indgreb i ledelsesretten.
De fleste påbud der omhandler ergonomi fokuserer især på korrekte arbejdsstillinger - f.eks. krav og vejledning til stole og borde. Der kan være krav om udvikling af en eller anden form for jobrotation, men det forekommer sjældnere. Området var i en periode i starten af 1990'erne politisk betændt, da parterne i forbindelse med EGA-handlingsplanen selv skulle vise vejen, og Arbejdstilsynet var i en periode kørt mere eller mindre ud på et sidespor.
En mere markant linie ses i forhold til tunge løft. Her har Arbejdstilsynet givet påbud, der stiller krav til både omfanget af tunge løft og til måden de udføres på. Påbud på dette område er set indenfor bl.a. bygge/anlægsbranchen og tunge løft for laste/losseportører i lufthavne. I forhold til sidstnævnte gruppe har Arbejdstilsynet stillet krav om ændringer i arbejdets organisering. Det er også lettere at vurdere tunge løft, da det er muligt at opgøre løftemængde og byrdens vægt. Disse forhold alene kan være så skadelige, at der kan gives påbud. Hertil kommer så øvrige forhold som hyppighed, rækkelænge og arbejdsstilling
Ergonomien og BST
Indenfor BST har der været gjort flittigt brug af ergonomi til bedre indretning af arbejdspladserne. I de første mange år af BST's levetid blev der fokuseret på borde, stole, bedre arbejdsredskaber mv. Det vil sige en meget snæver opfattelse af ergonomi. Et paradoks ved en dette var, at den bedre indretning af arbejdspladserne ofte banede vejen for tempoopskruning, Udmålingen af korrekt rækkelænge, bedre stole mv. giver alt i alt mulighed for, at samme arbejde kan udføres på kortere tid. Sidder man bedre, føler man måske ikke det samme behov for en pause, og efterhånden er pausen forsvundet.
Fra slutningen af 1980'erne blev der i BST-systemet lagt stigende vægt på, at de BST-ansatte i langt højere grad skulle være proceskonsulenter end eksperter. Dette førte til et skift i nogle BST'er og indenfor nogle felter. På det ergonomiske område var denne udvikling en styrke, idet det i langt højere grad blev muligt at inddrage medarbejderne i løsningerne. Der er gennem de senere år blevet gennemført en række projekter indenfor BST alene - eller i kombination med andre institutioner - med særlig fokus på reduktion af det Ensidigt gentagne Arbejde (EGA). Projekterne har i højere grad end tidligere haft en bredere tilgang, hvor der laves analyser på arbejdsstillinger, ensidighed, tempo, psykiske belastninger mv. BST's arbejde er i høj grad baseret på ledelsens velvillighed, og denne type af forebyggende arbejde får således kun gennemslag på de virksomheder, hvor arbejderne har en god styrkeposition og er bevidste om arbejdsmiljøet, og/eller hvor ledelsen kan se fordele ved et godt arbejdsmiljø.
Indflydelse på ergonomiske ændringer
Eftersom ergonomi både er et produktivitetsfremmende redskab og et redskab til at forbedre arbejdsforholdene, er det vigtigt at arbejderne får så meget indflydelse på ændringerne som muligt. Dette for at sikre, at ændringerne ikke bare medfører øget produktivitet og dermed risiko for en øget nedslidning.
J.H.Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 52.769