Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 50.521
: :
Ergonomi
Left
Rocks
2024-02-23 06:05
2024-02-22 06:16

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Som snævert begreb handler ergonomi kun om indretning af arbejdspladsen. Det bredere begreb inddrager også arbejdets organisering. Her står arbejdsgiverne ofte af, og forbedringer afhænger derfor af den faglige styrke - og kamp. (Kirstine Theilgaard)

Ergonomi er læren om, hvorledes man ved udformningen af arbejdspladsen skal tage fysiske og psykiske hensyn til mennesker.

Faget ergonomi opstod omkring 2. verdenskrig, da man var optaget af hvordan cockpittene på fly skulle udformes, således der var mindst mulig risiko for fejlbetjening og så maksimal komfort som mulig. Faget er først og fremmest udviklet for at skabe en optimal arbejdssituation i forhold til, at det arbejde der skal udføres både kan ske hurtigt men også med en tilstrækkelig god kvalitet. Det var således ikke piloternes ve og vel, der var hovedformålet, men at skabe en situation hvor de bedst muligt kunne bombe præcist eller undgå selv at blive skudt ned. Når dette princip overføres til industriproduktion, bliver formålet at skabe en udformning af arbejdspladsen, der kan øge produktiviteten. Samtidig åbner det op for, at udformningen af arbejdspladsen bliver til et «kampområde», og gennem offensiv fra arbejderside kan der opnås reelle arbejdsmiljøforbedringer.

Begrebet har sit udspring i en række forskellige discipliner som anatomi, fysiologi, psykologi, sociologi og organisationslære/udvikling. Mange opfatter ergonomi som et langt snævrere begreb, der omhandler korrekt indretning af arbejdspladsen med hensyn til arbejdsstilling. Her overfor står det bredere ergonomibegreb, der også inddrager arbejdets organisering. Det er imidlertid ofte vanskeligt i praksis at anvende det bredere begreb, idet dette ofte vil indebære ændringer i måden arbejdet er organiseret på sammen med ændringer af selve indretningen af arbejdspladsen (stole, borde osv.). Arbejdsgiverne stritter især imod ændringer i arbejdets organisering, da det kolliderer med deres ret til at lede og fordele arbejdet.

Dette har betydet, at kravene til ergonomiske ændringer fra Arbejdstilsynet og Bedriftssundhedstjenesten (BST) ofte er blevet meget snævre og i stort omfang har omhandlet indretning af arbejdspladsen. I Danmark blev de første ergoterapeuter ansat i Arbejdstilsynet i 70'erne, og mange blev under BST's udbygning ansat der.

Ergonomien og Arbejdstilsynet

I Arbejdstilsynet viste det sig, at mange tilsynsførere der ikke var uddannet indenfor området havde vanskeligt ved at give vejledning og påbud på dette område. Dette førte til, at Arbejdstilsynene på Nordisk plan i midten af 80'erne indledte et samarbejde med henblik på at kunne forbedre indsatsen på området. Baggrunden var desuden, at antallet af bevægeapparatslidelser ikke faldt men var stagnerende og for nogle brancher endda stigende.

Arbejdstilsynet udviklede derfor nogle ergonomiske modeller, der skulle være et redskab til de tilsynsførende til at forbedre arbejdet. Disse er udgivet som AT-meddelelser, og hovedpointen er at opdele arbejdet i en rød zone for farlig, i en gul for måske farligt og en grøn for ikke skadeligt. Det ser ikke ud til, at dette arbejde i større udstrækning har båret frugt. Det skyldes sandsynligvis, at reelle ændringer på dette område indebærer organisatoriske ændringer og dermed indgreb i ledelsesretten.

De fleste påbud der omhandler ergonomi fokuserer især på korrekte arbejdsstillinger - f.eks. krav og vejledning til stole og borde. Der kan være krav om udvikling af en eller anden form for jobrotation, men det forekommer sjældnere. Området var i en periode i starten af 1990'erne politisk betændt, da parterne i forbindelse med EGA-handlingsplanen selv skulle vise vejen, og Arbejdstilsynet var i en periode kørt mere eller mindre ud på et sidespor.

En mere markant linie ses i forhold til tunge løft. Her har Arbejdstilsynet givet påbud, der stiller krav til både omfanget af tunge løft og til måden de udføres på. Påbud på dette område er set indenfor bl.a. bygge/anlægsbranchen og tunge løft for laste/losseportører i lufthavne. I forhold til sidstnævnte gruppe har Arbejdstilsynet stillet krav om ændringer i arbejdets organisering. Det er også lettere at vurdere tunge løft, da det er muligt at opgøre løftemængde og byrdens vægt. Disse forhold alene kan være så skadelige, at der kan gives påbud. Hertil kommer så øvrige forhold som hyppighed, rækkelænge og arbejdsstilling

Ergonomien og BST

Indenfor BST har der været gjort flittigt brug af ergonomi til bedre indretning af arbejdspladserne. I de første mange år af BST's levetid blev der fokuseret på borde, stole, bedre arbejdsredskaber mv. Det vil sige en meget snæver opfattelse af ergonomi. Et paradoks ved en dette var, at den bedre indretning af arbejdspladserne ofte banede vejen for tempoopskruning, Udmålingen af korrekt rækkelænge, bedre stole mv. giver alt i alt mulighed for, at samme arbejde kan udføres på kortere tid. Sidder man bedre, føler man måske ikke det samme behov for en pause, og efterhånden er pausen forsvundet.

Fra slutningen af 1980'erne blev der i BST-systemet lagt stigende vægt på, at de BST-ansatte i langt højere grad skulle være proceskonsulenter end eksperter. Dette førte til et skift i nogle BST'er og indenfor nogle felter. På det ergonomiske område var denne udvikling en styrke, idet det i langt højere grad blev muligt at inddrage medarbejderne i løsningerne. Der er gennem de senere år blevet gennemført en række projekter indenfor BST alene - eller i kombination med andre institutioner - med særlig fokus på reduktion af det Ensidigt gentagne Arbejde (EGA). Projekterne har i højere grad end tidligere haft en bredere tilgang, hvor der laves analyser på arbejdsstillinger, ensidighed, tempo, psykiske belastninger mv. BST's arbejde er i høj grad baseret på ledelsens velvillighed, og denne type af forebyggende arbejde får således kun gennemslag på de virksomheder, hvor arbejderne har en god styrkeposition og er bevidste om arbejdsmiljøet, og/eller hvor ledelsen kan se fordele ved et godt arbejdsmiljø.

Indflydelse på ergonomiske ændringer

Eftersom ergonomi både er et produktivitetsfremmende redskab og et redskab til at forbedre arbejdsforholdene, er det vigtigt at arbejderne får så meget indflydelse på ændringerne som muligt. Dette for at sikre, at ændringerne ikke bare medfører øget produktivitet og dermed risiko for en øget nedslidning.

J.H.

Litteratur

Vibeke Andersen og Mads Bjurvald, red.: Vägar till färre arbetsskador – utveckling av nordisk ergonomitillsyn, modeller för ergonomisk riskvärdering. TemaNord 1994:514. Del 1
Mats Bjurvald. red.: Vägar till färre arbetsskador – utveckling av nordisk ergonomitillsyn, Tillsynsmetoder och kompetens. TemaNord 1997:516. Del 2
At-meddelelse nr. 4.05.2 Vurdering af løft. Okt. 1994.
At-meddelelse nr. 4-05.3 Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser. Marts 1998.