Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Davis, Angela Yvonne

Angela Davis
Angela Davis

Angela Yvonne Davis (1944-) var en af 68-oprørets frontfigurer i USA. Hun voksede op i Birmingham, Alabama, i et sort middelklassemiljø med tilknytning til det amerikanske kommunistparti. Hun studerede ved Brandeis University og senere Göthe-instituttet i Frankfurt, Vesttyskland, hvor hun studerede hos bl.a. Habermas og Adorno. I 1967 afbrød hun studierne og vendte hjem til USA for at deltage i de sortes kamp mod fattigdom og racisme.

Davis blev i 1969 ansat som lærer i filosofi ved University of California og kom hurtigt med i sorte, militante organisationer, der bl.a. arbejdede for at sætte søgelys på det nordamerikanske fængselssystem og det store antal sorte politiske fanger i USA. Samme år blev hun afskediget som universitetslærer - angiveligt pga. medlemskabet i det nordamerikanske kommunistparti. Tre måneder senere - i august 1969 - begyndte den store menneskejagt på hende. Angela Davis var anklaget for at have købt våbnet, der blev brugt i et gidseldrama i Marin County - angiveligt startet for at få løsladt tre sorte fanger i Soledadfængslet. Davis sad indespærret i 15 måneder, mens anklagemyndigheden samlede vidner til det, der var planlagt at skulle blive et vellykket justitsmord på en, der havde den frækhed både at være kvinde, kommunist og sort aktivist. Angela Davis blev til sidst løsladt mod kaution. For øvrigt som den første sorte politiske fange i USA. Løsladelsen skyldtes især det stærke opinionspres, der efterhånden opstod til fordel for Davis verden over.

Angela Davis like etter at hun var tatt av FBI
Angela Davis umiddelbart efter at hun var blevet arresteret af FBI i New York, den 13. oktober 1969, efter tre måneders flugt.

Den 5. januar 1971 blev retsprocessen mod Davis indledt. Med udelukkende en hvid jury og en sindrigt konstrueret anklage så det ud til, at dødsstraf eller livstidsfængsel var sandsynlig. Imidlertid viste det sig, at anklagemyndighedens vidner modsagde hinanden og sagen smuldrede. Davis blev frikendt på alle punkter. Men Ronald Reagan, som dengang var guvernør i Californien svor, at Angela Davis aldrig mere skulle komme til at undervise ved noget californisk universitet. I 1995 blev hun imidlertid ansat ved universitetet i Santa Cruz som professor i idehistorie.

Hun var frem til begyndelsen af 1990'erne medlem af USA's kommunistparti og stillede op som partiets vicepræsidentkandidat i 1980 og 84. I dag er hun medlem af organisationen Critical Rescistance - en af de drivende kræfter i kampen mod det fængsels-industrielle-kompleks.

Angela Davis var i 1971 medforfatter til bogen «If they Come in the Morning», i 1972 udkom selvbiografien «An Autobiography», i 1981 udgav hun «Women, race and class» som var en af de bøger der satte gang i diskussionen om tripple oppression i USA - at undertrykkelse ikke kun er et spørgsmål om klasse, men også køn og race.

T.L.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 49.846