 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Fysiokratisme / fysiokrater
Omkring 1750 fremlagde den franske hoflæge Francois Quesnay en art økonomisk metateori, der fik navnet fysiokratisme. Baggrunden var et forsøg på at udkaste en økonomisk teori, der skulle bruges til en reform af de elendige forhold, der herskede i det franske Landbrug, der var udsat for en ødelæggende skatteudplyndring. Ordet fysiokratisme er dannet af to græske ord: physis, der betyder natur og kratos, der betyder herredømme. Fysiokratisme er således direkte oversat naturherredømme. Det var et system, der var tænkt i kontrast og som alternativ til merkantilismen. Det nye i fysiokratismen kan sammenfattes i tre grundtanker:
- Hvis det økonomiske system overlades til sig selv - det vil sige frigøres fra statslig styring og anden indblanding - da vil det ud af sig selv danne et lovmæssigt og sammenhængende system, nemlig en naturlig orden («ordre naturel»), som kunne erstatte f.eks. merkantilismens kunstige orden («ordre artificiel»).
- De lovmæssigheder, som frembringes i et sådant naturligt system bevirker, at systemet ikke bryder sammen, men er selvreproduktibelt. Eller sagt på en anden måde: systemet frembringer selv betingelserne for sin fortsatte eksistens.
- Et sådant system er optimalt for frembringelse af samfundsmæssig rigdom.
Faktisk var liberalismens økonomiske grundsætninger formuleret her. Der var dog i fysiokratismen visse indskrænkninger, som liberalismen opgav. Først og fremmest mente fysiokraterne, at den eneste kilde til rigdom var landbruget. De andre økonomiske aktiviteter og funktioner, som f.eks. handel og håndværk, var i bedste fald «sterile», altså neutrale, eller forbrugende. Ordet fysiokratisme refererer således ikke bare til opgøret med merkantilismen, men også til pointeringen af landbruget (naturen) som den afgørende rigdomskilde. I liberalismen opgav man denne fortrinsstilling for landbruget og pegede på at al producerende arbejde var økonomisk produktivt.
Sidst ajourført: 29/3 2004
Læst af: 28.314