Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Den Revolutionære Organisation 17. november

Den Revolutionære Organisation 17. november (17N), græsk byguerillagruppe.

Den 17. november demonstrerer hvert år titusinder af mennesker i Athen og andre større græske byer for at mindes folkeopstanden mod det fascistiske militærdiktatur i 1973. Dengang besatte oprørske studenter det tekniske universitet (Polyteknikum ) i Athen. De blev angrebet af såvel det fascistiske militær som af civile fascistgrupper, der under konfrontationen dræbte 34 og sårede over 800 demonstranter.

Denne begivenhed udløste folkeopstanden mod Papadopulous-diktaturet. Denne opstand samt en mindre krigskonfrontation med Tyrkiet (den såkaldte «Cypern-krise») førte et år senere til fascisternes endelige fald. Et ukendt antal venstreorienterede aktivister, hvoraf nogle menes at have en fortid i PASOK's partisangruppe, dannede efter juntaens fald byguerillagruppen «Revolutionære Organisation 17.November» («17N» ). Navnet skulle erindre om modstanden mod diktaturet.

I starten gennemførte organisationen først og fremmest aktioner rettet mod fascistiske militærpersoner og amerikanske tortur-specialister, som var aktive i militærdiktaturets tid. Likvideringen af den frygtede politiofficer og torturbøddel Evangelos Mallios, den 14 december 1976, udløste en decideret folke-feststemning i hele landet. Den kendte komponist Mikis Theodorakis udbrød efter gruppens aktion : «Jeg kysser deres hænder af glæde!»

«17N» opbyggede sin logistik gennem velorganiserede overfald på politistationer, og tømte såvel en del af militærets våbendepoter som det nationale krigsmuseum.

Fra 80'erne og frem til i dag har «17N» rettet sine aktioner mod personer og institutioner, der repræsenterede det militær-industrielle kompleks: først og fremmest NATO's og CIA's repræsentanter i Grækenland, korrupte politikere og embedsmænd, samt industrielle finansfolk som f.eks. rederi-kapitalisten Kostas Peraticos, som blev likvideret af «17N» i 1997.

Gruppens aktioner er klart globalt orienteret: Således gennemføres anslag mod tyske, spanske, tyrkiske virksomheder og ambassader i protest mod statslig repression overfor politiske fanger i disse landes fængsler.

Det foreløbigt sidste attentat var rettet mod en højtstående NATO-officér - den engelske militærattaché i Athen Stephen Saunders. 17N-aktivister begrunder deres likvidering af Saunders med hans rolle som strateg og skrivebordsmorder under Natos bombeaktioner på Balkan.

Byguerillagruppen opfatter sig som en anti-imperialistisk, anti-fascistisk aktionsgruppe i den græske partisan-tradition fra borgerkrigen i 40'ernes Grækenland. Indtil i dag har «17N» gennemført omkring 200 væbnede aktioner og 23 attentater. Store dele af den græske befolkning betragter byguerillagruppen 17N som «de undertrykte og fornedredes forsvarer» og gruppen er faktisk blevet en «næsten accepteret del af det offentlige liv i Grækenland» (citat fra Georg Kassimeris kendte bog: «Europe's Last Red Terrorists» ).

På trods af politiske og lovmæssige tiltag til øget kontrol og overvågning, samt større beføjelser til politiapparatet, er det indtil i dag ikke lykkedes at anholde nogen af byguerillaens gamle aktører.

På baggrund af de kommende olympiske lege i Athen i 2004 forbereder det socialdemokratiske, neoliberalistiske regeringsparti PASOK udformningen af en ny såkaldt «anti-terrorlov». Denne lov vil bl.a. betyde, at man opretter et genteknologisk arkiv og at domsmands-retten afskaffes til fordel for et ren professionel sammensat domstol. Med disse repressive tiltag håber magthaverne ikke bare at kunne sætte en stopper for «17N»s aktiviteter. «Anti-terror»-loven har også til formål til at kriminalisere de mest aktive dele af det store venstreradikale, anarkistiske og kulturelt subversive miljø i Athen: «Prisen for denne stramning af retsplejelovgivningen vil landets anarko-autonome komme til at betale» , udtaler professor Ioannis Manoledakis i et interview med dagbladet Eleftherotypia. Han var selv medlem af det juridiske ekspert-team, som udarbejdede lovforslagene for regeringen . Han trådte senere ud af denne kommission - i protest mod lovforslagets repressive udformning.

A.L.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 23.725