Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Boserup, Mogens

Mogens Boserup

Mogens Boserup ca. 1930
(Kgl. Bibliotek)

Mogens Boserup (1910-78), dansk venstreorienteret intellektuel, søn af velhavende købmand og konsul i Fakse. Han kom på Herlufsholm kostskole, blev i 1929 student og begyndte at læse økonomi. I 1930 blev han og vennen Per Kirstein der netop var blevet student fra Herlufsholm optaget i Mondegruppen. Hurtigt kom han til at spille en central rolle i diskussionerne. Han redigerede 2 af Mondes bøger, der fik en central placering i diskussionen om Sovjetunionen: Sovjetunionens 5 års plan (1931) og Kulturrevolutionen i Sovjetunionen (1932).

I 1931 giftede han sig med et andet centralt Monde-medlem, Ester Boserup, og samme år meldte han og Kirstein sig ind i DKU., men under opgøret med Hartvig Frisch samme år meldte de sig atter ud, da partiet ønskede, de skulle støtte Carl Madsen som taler ved opgøret med Frisch. Som revisor i Mondegruppen blev han selv og Kirstein anledning til bruddet i sommeren 1932. Sammen med sin kone og Kirstein blev han de følgende år en central skikkelse i det oppositionelle miljø og forsvarede en klar brandleriansk linie. Gruppens arbejde førte til voldsomme udfald fra DKP, der kaldte dem for marodører, renegater og affald. Gruppen blev latterliggjort, og Hans Scherfig placerede Boserup i sit persongalleri i romanen Idealister som student Skodsborg, der udgiver akademiske intelligensblade.

Bladet Scherfig hentyder til er Information, som gruppen udgav i 1934-36. Blandt mange andre skrev også Carl Heinrich Petersen og Christian Christensen i dette, og det var her man skulle finde den mest præcise kritik af DKP's enhedspolitik.

Boserup blev som sin hustru cand.polit. i 1935 og blev året efter ansat i Nationalbankens Valutakontor og siden i Statistisk Departement. Samtidig var han aktiv i Socialistiske Økonomers Forening. Da Clarté genopstod og begyndte at udsende bladet af samme navn, blev han i 1938 dets redaktør frem til gruppens opløsning i 43. I 1943-45 udsendte gruppen det illegale blad Vejen Frem med undertitlen: Socialistiske Kommentarer. I det sidste krigsår skrev han bogen Tyskland efter sammenbruddet (1945), der efter befrielsen kunne udkomme legalt. Bogens hovedpointe er, at arbejderklassen ingen interesse kunne have i hævnaktioner overfor Tyskland. Tværtimod kunne en styrkelse af arbejderklassen i Tyskland medføre en styrkelse af socialismen. Hans Kirk anmeldte bogen i DKP's dagblad Land & Folk og sablede den ikke uventet ned. Såret ifht. Boserup'erne var fortsat åbent.

Efter krigen var de oppositionelle fra KPO, Brandler og Thalheimer interesseret i at vende tilbage til Tyskland fra deres eksil i Cuba, men besættelsesmagterne ønskede dem ikke tilbage. Brandler benyttede sig derfor af det gamle sympatisørnet udenfor Tyskland. I foråret 46 blev Boserup sendt til Tyskland for at knytte forbindelser.

I 1947-57 var han ansat ved FN i Genève. Derefter beskæftigede han sig i en årrække primært med 3. verdensproblemer. Fra 1966 blev han knyttet til Københavns Universitet, hvor han fra 1970 var professor i økonomi. Han bevarede kontakten til Brandler og understøttede ham i perioder økonomisk, men politisk arbejde for KPO holdt han op med i slutningen af 40'erne.

A.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 28.833