Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Mitsubishi
Hovedkvarter:Tokyo, Japan
Omsætning: 18.523 milliarder Yen (1990)
Antal ansatte:
Med sine 160 virksomheder er Mitsubishi en af Japans største keiretsus (industrielle virksomheder). Dens vigtigste divisioner er Mitsubishi Bank, Mitsubishi Corporation (handel) og Mitsubishi Heavy Industries. Øvrige virksomheder er Mitsubishi Electric, Asahi Glass (ejet 28 %), Kirin Brewery (19 %), Meiji Life Insurance, Nikon (27 %), Nippon Yusen Kabushiki Kaisha (shipping, 25 %), Arsitech Chemical (opkøbt 74 % i 1974) og Tokio Marine and Fire Insurance (24 %).
Grundlagt i 1870. Af besættelsesmagten, USA, tvunget til opdeling i 139 virksomheder efter 2. verdenskrig. Omstruktureret efter besættelsens ophør. I dag Japans største producent af skibe, kraftværker, fly og tungt maskineri, og den er Japans største importør af olie.
Omsætningen var i 1990 fordelt på metaller, maskiner, informationssystemer (27 %), energi (20 %), fødevarer (12 %) og kemikalier (8 %).
Mitsubishi og tømmer
Mitsubishis rolle i den internationale tømmerhandel gjorde i 1990 selskabet til den vigtigste skydeskive for Rainforest Action Network, og netværket har siden opfordret til boykot af selskabets produkter.
I 1988, 1989 og 1990 importerede Mitsubishi hhv. 1,3, 1,5 og 1,3 millioner m3 tropisk træ. Mitsubishi hævder at have reduceret importen af tropisk træ fra Malaysia fra 444,000 m3 i 1987 til 210,000 m3 i 1991. Mange mener imidlertid, at Mitsubishi (og andre japanske virksomheder) reagerer på Malaysiske restriktioner ved at flytte deres aktiviteter til bl.a. Brasilien. F.eks. ejer Mitsubishi halvdelen af Eidai do Brasil Madeiras, der er det største tømmerselskab i brasiliansk Amazonas. Den følgende liste over koncernens tømmer-operationer er indsamlet af Rainforest Action Network.
- Alaska. Mitsubishi ejer delvist Alaska Pulp Corporation, der har et subsidieret monopol på Tongass National Forest og et savværk i Sitka.
- Bolivia. Mitsubishi har siden 1975 været involveret i en joint-venture kaldet Howan Wood Industries. Det er muligvis det største træfældningsselskab i landet.
- Brasilien. Involveret i omfattende skovfældning i området ved grænsen mod Peru og Colombia. Endvidere papirfabrikker. Koncernen ejer halvdelen af Eidai do Brasil Madeiras.
- Canada (Alberta). Mitsubishi og 3 Japanske partnere har en koncession på over 7 millioner hektarer jomfruelig skov, som planlægges fældet og anvendt til papirmasse. Alberta-Pacific Forest Industries er en Mitsubishi-støttet fabrik ved Athabasca floden i Alberta.
- Canada (British Columbia). Mitsubishi ejer Crestbrook Industries (træmasse og papir); 40 % af Mayo Forest Products og 45 % af Canadian Chopstick Manufacturing Co. (CCMC) ved Fort Nelson. CCMC har en 20 årig licens til træfældning og producerer 7-8 millioner spisepinde pr. dag.
- Chile. Mitsubishis datterselskab, Astillas Exportaciones sender træ-chips til Japan; Mitsubishi ejer 70 % af Forestalas Colarra mill, og råder desuden over eukalyptus plantager.
- Ecuador. Rapporter om forsøg på mindedrift i Ecuadoransk Amazonas.
- Indonesien. Største eksportør af træ fra Indonesien til Japan og desuden involveret med Barito Pacific, Indonesiens største tømmerselskab i Molukkerne. Mitsubishi har en 100,000 hektar skov-koncession i Sungai Kahayan i det centrale Kalimantan.
- Malaysia. Siden 1984 har koncernen haft en 60 % andel i Daiya Malaysia, der fælder og eksporterer træ fra sin 90.000 hektar store koncession i Bintulu Distrikter. Mitsubishi ejer endvidere to-tredjedele af Meiwa Trading, der er involveret i 2 savværker.
- Philippinerne. Store investeringer i Agusan Wood Industries, der har produceret træ siden 1956.
- Papua New Guinea. Mitsubishis datterselskab United Timber blev af Barnett Kommissionen fundet skyldig i at have skjult millioner af dollars i profitter.
- Rusland. Mitsubishi planlægger sammen med 9 andre japanske selskaber et 1,4 mia. US$ stort skovprojekt.
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 24.348