Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Aaen, Frank

Frank Aaen

Frank Aaen (1951-), dansk venstrefløjspolitiker, født 25. juli 1951 i Nørresundby som søn af kommis Carlo Aaen og kontorassistent Betty Aaen. Aaen gik i Rantzausgade Skole 1958-67, blev student fra Aalborghus Statsgymnasium 1971. Aalborg Universitetscenter 1974-85 (orlov 1977-82). Uddannet som cand.samf.

Formand for Kommunistiske Studenter 1977-82, medlem af DKP, politisk redaktør for Land og Folk 1986-89, freelance økonom 1990-92. 1992-94 ansat som økonom og sektionsleder i Det Kommunale Kartel.

Folketingsmedlem for Enhedslisten i Nordjyllands Amtskreds 1994-2001. Aaen var listens politisk-økonomiske ordfører, og bidrog stærkt til at positionere listen ifht. de socialdemokratiske mindretalsregeringer. Samtidig blev han dog kritiseret kraftigt internt i listen for at være for villig til at give slip på principperne for at få mindre indrømmelser. Denne kritik blussede især op i efteråret 1996, da Enhedslisten var tæt på at indgå Finanslovsforlig med socialdemokratiet. Aaen er endvidere initiativtager til foreningen Kritiske Aktionærer, hvilket har givet ham adgang til talerstolen på mange større aktieselskabers generalforsamlinger.

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 8/3 2004

Læst af: 49.933