Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Tillidsrepræsentant

En valgt repræsentant blandt arbejderne på en arbejdsplads. Tillidsrepræsentanten (TR) skal ofte have arbejdet på arbejdspladsen et stykke tid, før hun/han kan blive valgt (der skal netop eksistere et tillidsforhold), og hvis der er ansat arbejdere fra forskellige fag, vil de normalt vælge hver deres repræsentant. I sådanne tilfælde vil arbejderne ofte vælge en fællestillidsrepræsentant, der repræsenterer samtlige arbejdere. TR er arbejdernes repræsentant overfor arbejdsgiveren og er født medlem af samarbejdsudvalget på arbejdspladsen, hvis et sådan eksisterer.

Historie

Det var først i en overenskomst mellem arbejdsgiverne og Smede- og Maskinarbejderforbundet i 1900, at arbejdsgiverne anerkendte arbejdernes ret til at vælge en TR. Det skete dog hyppigt, at arbejdsgiveren var utilfreds med tillidsrepræsentantens aktiviteter, og derfor fyrede ham. I overenskomsten fra 1902 blev der derfor indføjet en bestemmelse, der indskrænkede retten til at fyre en TR. De oprindelige bestemmelser undergik siden en række ændringer, blev overført til andre fag, og ved revisionen af Hovedaftalen i 1960 blev der indført en paragraf om, at parterne var enige om, at der skulle indføres tillidsmandsregler i de kollektive overenskomster, «.. hvor arbejdsforholdets karakter gør det hensigtsmæssigt».

Arbejdet

TR's arbejde er mangesidigt. Han skal dels som arbejdernes repræsentant forhandle med arbejdsgiveren om fortolkning af overenskomster og andre arbejdsforhold som arbejdstidens placering og fridage, ligesom akkorder ofte fastsættes i samarbejde med TR.

I skærpede situationer kommer en TR let i klemme. Han eller hun står så at sige på frontlinien i klassekampen, og vil kunne komme under et voldsomt pres fra begge sider. I en konfliktsituation vil hun af arbejdsgiveren ofte blive gjort ansvarlig for ulovlige arbejdsstandsninger, og kan da risikere at blive fyret. TR'ere har derfor længere opsigelsesvarsler, hvilket giver større mulighed for at prøve en fyring ad fagretlig vej, og en fyret TR vil ofte blive tilkendt en betydelig erstatning.

Hvis hun omvendt følger de arbejdsretlige regler, og anbefaler at arbejdet bliver genoptaget, løber hun en alvorlig risiko for af sine arbejdskammerater at blive beskyldt for at gå arbejdsgiverens ærinde. Under specielt de vilde strejker i slutningen af 1960'erne og starten af 70'erne udvikledes der derfor på dele af venstrefløjen (bl.a. i VS) en skarp kritik af tillidsmandsinstitutionen, og tillidsrepræsentanten blev omdøbt til mistillidsrepræsentanten.

Et langt alvorligere problem i dag er det dog, at det på mange arbejdspladser er vanskeligt overhovedet at finde arbejdere, der vil stille op som TR. Det skyldes ikke egentlig utilfredshed med TR institutionen, men det faglige arbejdes lave status på mange arbejdspladser. Der er ingen tvivl om, at det som TR er en kunst, både at føre sine arbejdskammeraters kamp så langt frem som muligt og samtidig undgå at blive fyret af arbejdsgiveren.

TR anses for at være fagbevægelsens rygrad, og LO står delvis for et omfattende uddannelsessystem - financieret af arbejdsgiverne (FIU) - til uddannelse af tillidsrepræsentanter og klubbestyrelsesmedlemmer. Den socialdemokratiske klassesamarbejdslinie er absolut dominerende indenfor dette uddannelsessystem.

A.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 36.543