|
|
|
|
| William Godwin |
Godwin (1756-1836), engelsk skribent, en af anarkismens
tidlige teoretikere. «An Enquiry concerning Political Justice and its Influence on
General Virtue and Happiness» som Godwin udgav i 1793, var det første anarkistiske
programskrift. Her findes alle de væsentlige træk ved det anarkistiske grundlag. Godwins
fundamentale kritik af undervisningssystemet, ægteskabet,
retsvæsenet, hans afvisning af ejendom, religiøse institutioner, politisk magt
og parlamentarisme blev fast tilbehør hos senere
anarkister. Men Godwin var en forløber, der stod udenfor den historiske anarkistiske
bevægelse. De smågrupper der sympatiserede med hans tanker, blev hurtigt kvalt under den
reaktionsperiode, der fulgte Napoleonskrigene. Godwin var søn af en frikirkepræst og fik
selv præsteuddannelse ved Hoxton College, men han blev hurtigt ateist.
Godwins tænkning var bestemt af to fikse ideer: En dogmatisk rationalisme og en
ubøjelig individualisme. «Fornuften er den eneste lovgiver, og dens påbud er
uigenkaldelige og entydige.» Uddannelse er nøglen til
frigørelse, men ikke den uddannelse som regeringerne anvender for at opretholde deres
egen magt. «Der findes ikke noget mere fornuftsstridigt end forsøg på at opretholde en
fælles opfattelse blandt menneskene ved hjælp af myndighedernes påbud. Opfattelserne
som således bliver påtvunget folks bevidsthed, er ikke deres virkelige opfattelse.»
Ejendom er roden til alt ondt og må afskaffes. Lykke og fred er kun muligt i et
decentraliseret samfund med en retfærdig fordeling af de materielle goder. I modsætning
til mange andre anarkister opfattede Godwin maskinen som en befrier, og han regnede med,
at arbejdsdagen i et samfund præget af lighed og uden luksus ville kunne reduceres til en
halv time! Til trods for Godwins skarpe angreb på ægteskabet og kernefamilien var han
gift to gange. Første gang med Mary Wollstonecraft, en af de første
kvindesagsforkæmpere i England (se Wollstonecraft).
En direkte, stærk påvirkning fra Godwin findes hos P. B. Shelley, der til sidst blev
Godwins svigersøn. Shelleys digtcyklus'er: «Queen Mab», «The Revolt of Islam» og
«Prometheus Unbound» er i høj grad «Political Justice» bragt på verseform. Gennem Robert Owen øvede Godwin også en indirekte indflydelse på
den tidlige engelske fagbevægelse. I 1890'erne fik Godwins hovedværk en renæssance. Det
afspejler sig i William Morris: «News from Nowhere»,
George Bernhard Shaws: «Back to Methusalem», Oscar Wildes: «Soul of Man under
Socialism» og H. G. Wells: «Men like God». Den russiske anarkist Kropotkin genfandt til sin store forbavselse mange af sine
ideer i Godwins tidlige værk. Blandt nyere anarkistiske engelske teoretikere har Godwin i
nogen udstrækning påvirket Herbert Read, George Woodcock og Alex Comfort.
H.P.Aa.
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82) |
Facebook
Tip en ven ...