Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Frankrig
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Sociologi
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 30.837
: :
Comte, Auguste
Auguste Comte
Auguste Comte

Comte (1798-1857), er kendt som grundlæggeren af positivismen og sociologien. De synspunkter som Comte formulerede under betegnelsen positivisme, havde allerede eksisteret tidligere. Det samme gjaldt det han kaldte sociologi. Desuden adskiller sociologibegrebet i dag stærkt fra det Comte formulerede. Både i problemformulering og metode. Det samme forhold gør sig gældende for den moderne positivisme. Dette gør, at Comte i dag overvejende har historisk interesse.

Comte skabte historisk positivismen gennem den såkaldte lov om de tre stadier. Menneskeåndens udvikling går ifølge Comte gennem tre stadier. Det første er det religiøse stadie, hvor fænomener blev forklaret gennem guders eller ånders indgriben. Det andet stadie er det metafysiske eller abstrakte stadie, hvor der blev postuleret abstrakte størrelser for at forklare fænomenerne. Det tredje og sidste stadie er det positive eller reale stadie. Her er hovedregelen, at fantasien må underordnes observationen.

Det er det positive stadie, som gør det muligt at udvikle videnskaberne. Comte hævder, at kun udsagn der kan føres tilbage til enkle udsagn om specielle eller generelle fakta er meningsfyldte. Men formålet er ikke at standse op ved disse udsagn. Man må gå videre og opstille generelle love. Dette muliggør den rationelle forudsigelse (prévision rationelle). Med udgangspunkt i det som er, kan man ved hjælp af generelle love forudsige det der skal blive. Sådanne rationelle forudsigelser gør det muligt at gribe ind i naturen og kontrollere den. Der eksisterer således en indre sammenhæng mellem videnskab og teknik. Men denne evne til at kontrollere naturen via det rationelle fremsyn er kun udviklet indenfor den uorganiske verden. Derfor gjaldt det om at videreudvikle dette, således at det også omfattede området for det moralske og det politiske. Med andre ord gjaldt det om at udvikle grundlaget for en teknik - også indenfor disse områder - og af den årsag blev det en central opgave at udvikle sociologien.

Comte opstiller et rangsystem for videnskaberne, hvor han går fra det enkle til det mere sammensatte. Han begynder med det mest almene og abstrakte - matematikken - og ender med det mest subjektive og konkrete. Den hierarkiske ordning ser da således ud: Matematik, astronomi, fysik, kemi, biologi og sociologi. Ikke alle videnskaberne når samtidigt det positive stadie. De som er længst nede i hierarkiet når det først, sociologien sidst. Det er først med udviklingen af den positive sociologi, at lovene for hele udviklingen kan erkendes. Faktisk er tre-stadie-loven stadig en af de vigtigste indenfor sociologien. Dette viser, at Comtes sociologi egentlig er en historiefilosofi, med en vis ydre lighed med Hegels historiefilosofi.

I den politiske filosofi som det hele munder ud i, indtager Comte en mærkelig mellemstilling mellem oplysning og bevarelse. Som dyrker af videnskaberne er Comte en oplysningsmand, men af de franske traditionalister har han lært at betragte katolicismen funktionelt, og at værdsætte den under denne synsvinkel som et integrationsprincip for samfundet. Overfor dette er det metafysiske stadium et kritisk og samtidig nedrivende stadium, hvor der stilles krav om et nyt positivt stadium med et nyt integrationsprincip. Dette nye integrationsprincip er den positive filosofi.

Men som integrationsprincip fokuserede den positive filosofi alt for kraftigt på hjernen. Man havde også brug for noget til hjertet. På sine gamle dage udviklede han derfor en ny humanitetsreligion efter subjektiv metode - i modsætning til den objektive metode i videnskaberne. Han udgav en positivistisk katekisme og andre lignende skrifter, og fik tilhængere mange forskellige steder i verden.

Comte døde i Paris den 5. september 1857. Hans strengt videnskabelige ideer levede senere videre blandt folk som Littré og Lévy-Bruhl, mens den religiøse side eksisterede i små eksentriske sekter rundt omkring i verden. For udviklingen af den moderne positivisme har Comte ikke spillet nogen særlig stor rolle.

H.Sk.