Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Gibraltar
DatoOpdatering
2013.12.07Opdatering 2013
Indhold
Diskussionsforum
Atlas
Send
Sidst ajourført: 26/1 2022
Læst af: 78.345
Verden  .  Europa  .  Gibraltar
: :
Gibraltar
Left
Rocks
2024-10-28 20:34
Befolkning33.000
ValutaUK£
Areal10 Km2
HovedstadGibraltar
Befolkningstæthed2800 indb./Km2    

Halvø lokaliseret på sydspidsen af den iberiske halvø. Den ligger kun 32 km fra Marokkos kyst. Dens strategiske placering gør det muligt at kontrollere søtrafikken mellem Middelhavet og Atlanterhavet.

Folket: Flertallet af den faste befolkning er af britisk afstamning. Blandt den ikke-faste befolkning er flertallet spanske arbejdere.

Religion: Anglikansk og katolsk

Sprog: Engelsk (officielt) og spansk

Officielt navn: Gibraltar

Regering: Ikke-autonomt område, der er under FN's overvågning. Det administreres af Storbritannien. Generalguvernøren udnævnes af den engelske krone. Siden januar 2016 er det Edward Davis. Premierminister siden december 2011: Fabian Picardo. Han er udpeget af et Rådgivende Råd på 15 medlemmer, der er valgt af befolkningen. I september 96 erkendte NATO's overkommando, at halvøens fremtidige militære kontrol må varetages af Spanien.

 

Gibraltarklippen blev besat af England i 1704 og officielt afstået af Spanien i 1714 indenfor rammerne af Utrechttraktaten. Siden 1964 har Spanien forsøgt atter at få politisk kontrol over området. I 1967 viste en folkeafstemning, at befolkningen ønskede at fortsætte under engelsk kolonistyre. I 1968 stemte FN for en indlemmelse af Gibraltar i Spanien. Efter 1972 har de to lande flere gange indledt forhandlinger for at få bragt konflikten til afslutning, men uden at der foreløbigt er sket væsentlige fremskridt.

I maj 2002 blev der gjort et nyt forsøg på at bryde dødvandet mellem Spanien og Storbritannien, da den spanske premierminister Aznar besøgte sin britiske kollega Tony Blair i London. I juli erklærede den britiske indenrigsminister Jack Straw, at Storbritannien var villig til at dele suveræniteten over klippen med Spanien, men ved en folkeafstemning i november stemte kun 187 ud af 17.900 vælgere for forslaget. Resultatet vakte imidlertid jubel blandt Gibraltars befolkning.

Suverænitets delingen var fortsat relevant i 2004, erklærede Tony Blair, da han mødtes med Aznars mulige efterfølger, Mariano Rajoy.

I 2006 havde Storbritannien fortsat 558 soldater i Gibraltar. Inden da var forhandlingerne om en ny forfatning for kolonien afsluttede. Den ny forfatning ændrer ikke koloniens status, men moderniserer dog forholdet mellem den og kolonimagten. Den ny forfatning blev vedtaget ved en folkeafstemning i november og trådte i kraft i januar 2007.

Den spanske udenrigsminister besøgte i juli 2009 Gibraltar som led i trepartsforhandlinger. Det var det første officielle spanske besøg i kronkolonien siden afståelsen i 1704. Udenrigsminister Miguel Ángel Moratinos erklærede under et pressemøde at Spaniens krav på suverænitet over Gibraltar fortsat var relevant og ikke ville blive opgivet.

Efter valget af den fascistiske PP regering i Spanien i december 2011, indtog Spanien en langt mere aggressiv holdning overfor Gibraltar og Storbritannien. I 2012 aflyste dronning Sofia sin deltagelse i dronning Elisabeths diamantjubilæum. I juli 2013 blussede konflikten kraftigt op. Det begyndte da Gibraltar dumpede cementblokke i havet for at beskytte kystlinien. Den spanske regering protesterede og hævdede det generede spanske fiskebåde i området. Den spanske regering svarede igen ved drastisk at øge kontrollen af biler ind og ud af Gibraltar. Konsekvensen var, at det tog op til 7 timer at krydse grænsen. I starten af august optrappede Spanien konflikten yderligere, da indenrigsministeren luftede muligheden for at opkræve et gebyr på 50 Euro ved hver passage af grænsen, lukkede det spanske luftrum for fly til Gibraltar og krævede at servere der blev brugt til spil blev flyttet til Spanien, for at de kom under den spanske skattesystem. Den stadig mere upopulære spanske regering brugte konflikten med Gibraltar til at piske en nationalistisk stemning op. Gibraltar krævede til gengæld at «få noget for skattekronerne» i form af beskyttelse fra kolonimagten. Bortset fra at Gibraltar slet ikke betaler skat til den britiske stat.

Ved Brexit afstemningen i Storbritannien i juni 2016 stemte en overvældende del af vælgerne i Gibraltar for at forblive i EU. Folkeafstemningens resultat - britisk udmeldelse af EU - medførte at Spanien fremsatte nye krav om at blive inddraget sammen med Storbritannien i styret af kolonien. Det blev afvist. Spanien slog efterføgende fast, at de aftaler Storbritannien ville få forhandlet sig frem til med EU ikke ville komme til at gælde for Gibraltar. Et varsel om at den relativt åbne grænse mellem Gibraltar og Spanien ikke ville forblive åben. Dermed også et varsel om, at koloniens økonomi fremover ville blive vanskeligere.

I januar 2020 forlod Storbritannien og Gibraltar EU. I december 20 forhandlede Spanien og Storbritannien sig frem til et grundlag for forhandlinger, der måske vil kunne give Gibraltar ret til deltagelse i dele af Schengen samarbejdet.

Guia del Mundo

 

Internet

Political ressources on the Net (Gibraltar)
Lonely Planet rejseinformation (engelsk)