Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Sociologi
     .  Økonomi
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Psykologi
Læst af: 91.713
: :
Behov
Left
Rocks
2024-03-03 07:38
2024-03-02 07:18

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Behov, af det plattyske behôf, betød oprindeligt : «det, som passer, det formålstjenlige», men anvendes nu i andre sammenhænge. Behov er først og fremmest et biologisk og zoologisk begreb, der bruges om en form for mangler hos levende organismer, nemlig de, der truer eller i det mindste svækker deres eksistens. Et behov siges at foreligge, når organismen befinder sig i en tilstand, som må ændres. Når organismen f.eks. mangler vand, foreligger et behov, der må opfyldes eller tilfredsstilles. Behovene mærkes som regel af organismen, der registrerer behovet for vand i form af tørst, fødebehov som sult, behovet for varme som kulde. Disse behovsfornemmelser kan spænde fra svagt ubehag til stærk smerte. Behovet beskriver en tilstand af lidelse, men selve behovstilfredsstillelsen kan variere fra det mildt lystbetonede til det hæmningsløst nydende, således at det opleves som en glad forventning, når organismen forventer at behovet tilfredsstilles - i modsat fald, blandes ubehaget ved den organiske mangel med angst for at blive såret eller udslettet.

For menneskets vedkommende kan behovsbegrebet altså fortrinsvis anvendes om dets dyriske egenskaber og beskaffenhed. Alle mennesker har visse livsnødvendige behov - for ilt, mad og drikke, udskillelse af affaldsstoffer o.lign. Der er desuden behov for samkvem med andre mennesker, et grundliggende socialt behov, lige som alle dyr formodentlig har behov for samkvem med artsfæller, men mennesket adskiller sig fra dyrene: de emner og temaer, som er de vigtigste for os mennesker, har ikke med de rent organiske behov at gøre. Erkendelse, fornuft, retfærdighed, skønhed og kærlighed er livsvigtige mål for mennesket, men det hænger ikke umiddelbart sammen med organismens behov. Menneskets tilværelse præges ikke kun af behov, men også af interesser.

Ganske vist anvendes begrebet behov også i en anden betydning; der tales f.eks. om «seksuelle behov» eller om «religiøse behov», om behovet for adspredelse og nye omgivelser, men herned menes ikke andet, end at vi mennesker formodentlig ville få det bedre, hvis vi fik seksuel tilfredsstillelse, religiøse oplevelser osv. Desuden kniber det med analogien, når vi taler om de rent organiske behov, da de seksuelle og religiøse forhold er sociale relationer, dvs. interaktive forhold: det drejer sig om at elske og blive elsket.

»Erst kommt das Fressen, dann kommt die Moral» - denne strofe fra Brecht/Weills «Laser og pjalter», er vildledende. Ikke fordi det modsatte er tilfældet - altså at moralen skulle komme før maden - men fordi materielle, organiske behov flettes sammen med og fremtræder gennem sociale krav og aktiviteter. Vi befinder os almindeligvis ikke i en situation, hvor vi først kan tilfredsstille de organiske behov og derpå tage hensyn til de sociale normer, der hersker i vort samfund. Behovstilfredsstillelsen bliver selv reguleret af sociale normer, og i de undtagelsestilfælde hvor tilværelsen virkelig er således at der kan vælges mellem mad og moral - hvor menneskets forhold til andre mennesker karakteriseres ved den blotte, dyriske eksistens - er udfaldet på forhånd givet. Eet menneske kan vælge at tilfredsstille sine organiske behov, et andet menneske kan vælge at dø, fordi en sådan dyrisk eksistens virker meningsløs, eller fordi døden er ment som et «offer», dvs. et følelsespræget bidrag til en forandring af en situation, fra det dyriske tilbage til det menneskelige - for de overlevende.

Der skelnes ind imellem blandt sande og kunstige behov, hvis det f.eks. siges at handelsstandens opfordringer til forbrug fremkalder kunstige behov hos samfundets borgere. En sådan påstand kan medføre, at forretningslivet forsøger at presse det almene forbrug ind i systemer, der ikke er i flertallets interesse. Forbrugerne narres til at tro at indkøb eller forbrug, på een eller anden måde vil styrke vedkommendes position i samfundet, mens det i virkeligheden ikke forholder sig således, dvs. at varekøbet enten er ligegyldigt eller endog forværrer forbrugerens position, ved at virke som afleder for opmærksomheden. I denne sammenhæng indgår begrebet forbrugerisme, der defineres som en sygelig trang til at forbruge for forbrugets egen skyld - omtrent som det forholder sig med trøstespisning.

For ikke at overdrive forbrugerismens betydning, må man imidlertid være klar over, at samfundsøkonomien ikke udelukkende drejer sig om at få dækket materielle behov og at forbruget ikke kan betragtes som ren tidsspilde for forbrugeren. Anskaffelse og forbrug er en måde at få kendskab til produktionslivet på - altså en form for deltagelse i samfundslivet; vigtig i samme grad, som produktionslivet er vigtig for samfundet.

Kunstige behov, skarpt defineret, fremkaldes derimod af rusgifte. Alkoholisme og narkomani kan være så stærkt fremskredent hos de afhængige, at deres organismer simpelthen have rusgiften for at kunne fungere, og hvor en for hurtig afvænning sætter liv og helbred på spil. Disse kunstige behov opstår som regel, fordi de organiske behov og de samfundsmæssigt betingede interesser ikke opfyldes i tilstrækkeligt omfang.

Man kan selvfølgelig i daglig tale anvende ordet «behov» både i en stram og i en lidt løsere forstand, tale om behovet for parkeringspladser, døgninstitutioner osv. På et teoretisk plan er det derimod vigtigt, hvilken betydning, man tillægger behovene. Hvis man forestiller sig mennesket som et «behovsvæsen», er det f.eks. rimeligt at antage, at oprør har sin oprindelse og sit grundlag i utilfredsstillede behov. Erfaringer tyder imidlertid på, et det ikke er de dårligst stillede, som gør oprør eller de ivrigste deltagere, når oprøret er gået i gang. Det understøtter teorien om, at behov spiller en begrænset rolle i tilværelsen.

D.Ø.