Første side  
Ny søgning
Alfabetisk indeks Atlas Ugens historier Beslægtede artikler Skriv til leksikonet
 
  Opslag   Diskussion  

Læst af 13.867  Udskriftsvenlig version

 

Vo Nguyen Giap

       
Send opslaget til FacebookFacebook
Send opslaget til en ven!Tip en ven ...
Se også
Folkekrig
Frankrig
Guerilla
Ho Chi Minh
Kina
Strategi
Vietnam
Vietnamkrigen
 

Vo Nguyen Giap (1912-), fremtrædende vietnamesisk kommunist. Giap var den mest betydningsfulde strateg i de vietnamesiske befrielseskampe.

Giap lægger planen frem for Dien Bien Phu for Politbureauet i partiet.

Som ung student deltog han i studenterstrejken i forbindelse med oprøret i 1930 imod det franske koloniregime. I 1937 fik han sin doktorgrad i Hanoi og var senere historielærer. Han sluttede sig til kommunistpartiet i 1930'erne og måtte flygte til Kina i 1939. Hans kone blev arresteret og døde i fængsel. Hendes søster blev henrettet af franskmændene.

Under krigen opbyggede han Viet Minhs guerillastyrker, og rykkede i august 1945 ind i Hanoi sammen med Ho Chi Minh. Giap havde hovedæren for sejren over Frankrig i 1954, hvor det franske militære hovedkvarter ved Dien Bien Phu blev belejret i 55 dage, hvor 3.000 franske soldater blev dræbt, og de resterende 8.000 franske tropper måtte overgive sig.

Giap har opbygget den vietnamesiske hær til at være den bedst organiserede styrke i Sydøstasien. I 1961 publicerede han en håndbog i guerillakrigens taktik og strategi: «Folkets krig, folkets hær.» Erfaringer der fik stor betydning for guerillabevægelser andre steder i verden. Han spillede også en ledende rolle i befrielseskampen i Sydvietnam. Fra 1954 var Vo Nguyen Giap øverstkommanderende for de vietnamesiske styrker, fra 1955 forsvarsminister frem 1980, hvor han gik på pension. Han var dog formelt vice-premierminister frem til 1991.

E.No.

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)