Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 32.399
: :
Trubnikova, Marija Vasiljevna
Left
Rocks
2024-11-02 05:54

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Marija Trubnikova
Marija Trubnikova

Trubnikova (1835-97), initiativrig russisk kvindesagspioner. Marija Vasiljevna Trubnikova, født Ivasjeva, udgjorde sammen med Filosofova og Nadesjda Stasova det første «kvindesagstriumviratet» i Rusland.

Trubnikova blev født i Øst-Sibirien, hvor faderen var sendt på straffearbejde. Han var en af de adelsmænd, som havde forsøgt at skaffe landet en forfatning gennem dekabristoprøret i 1825. Moderen var en af de kvinder, der vakte stor beundring blandt deres samtidige ved frivilligt at følge sin mand i fangelejr og forvisning.

Fem år gammel blev Marija forældreløs, og hun voksede op i en tantes store familie. Trubnikova viste tidligt ualmindeligt gode evner, men hun måtte selv tage initiativ til at deltage i drengenes undervisning, som var grundigere end pigernes. I ungdomsårene læste hun historie og samfundsvidenskabelige værker, ved siden af at hun drev praktisk hjælpearbejde blandt fattige bønder. 19 år gammel blev hun gift. Fra 1855 boede hun og hendes mand i Skt. Petersborg, hvor hendes «salon» blev mødested for liberale og radikale i årene efter Krimkrigen.

Trubnikovas kvindesagsengagement fik først udtryk gennem praktisk velgørenhed blandt byens arbejderkvinder. Trubnikova var fuld af ideer, og samarbejdet med Stasova og Filosofova gjorde det muligt at gennemføre flere af dem. Sammen stiftede de i 1859 en velgørenhedsforening - den eneste organisationstype der var tilladt. De arbejdede på at forbedre arbejderkvinders boligforhold og levevilkår og gik i brechen for at starte kvindearbejdspladser.

Det mest vellykkede og levedygtige projekt var kvindeforlaget fra 1863. Trubnikova arbejdede på sin mands liberale avis og knyttede andre kvindelige medarbejdere til avisen. Hun stod i forreste række i forhandlingerne om at skaffe kvinder adgang til de højere uddannelser (se Konradi).

På grund af psykiske og økonomiske problemer var Trubnikovas aktive indsats i russisk kvindesagsarbejde ringe fra 1870'erne. Hun døde som psykiatrisk patient i 1897.

Hendes store betydning for kvindefrigørelseskampen i Rusland lå først og fremmest i hendes opfindsomhed, gåpåmod og i evnen til at inspirere andre til aktiv indsats.

M. B. N. / J. P. N.

Litteratur

R. Stites : The Women's Liberation Movement in Russia, i Feminism, Nihilism, and Bolshevism 1860-1930, Princeton 1978.