Første side  
Ny søgning
Alfabetisk indeks Atlas Ugens historier Beslægtede artikler Skriv til leksikonet
 
  Opslag   Diskussion  

Læst af 10.334  Udskriftsvenlig version

 

Stinus, Erik

       
Send opslaget til FacebookFacebook
Send opslaget til en ven!Tip en ven ...
Se også
Antiatomprotestkam pagnen
Chile
Dagbladet Arbejderen
Dansk Palæstinensisk Venskabsforening
DKP
Enhedslisten
Folkebevægelsen mod EU
Indien
Information
Komiteen Salvador Allende
Landskomitéen Sydafrika Aktion (LSA)
Mellemfolkeligt Samvirke / ActionAid Danmark (MS)
Nicaragua
Politisk Revy
Socialisten
Tanzania
Tredje verden
Vietnambevægelsen
 
Erik Stinus
Erik Stinus

Erik Stinus (1934-), dansk forfatter og digter. Født 22. august 1934. Studentereksamen, derefter kvart tjeneruddannelse i handelsflåden (ØK), 1953. Medlem af DKP 1954-57 og siden partiløs. Lærereksamen i 1956. Sprogstudier i Indien fra 1956 og i Holland 1965. Var i 1965-68 U-landsfrivillig, udsendt af Mellemfolkeligt Samvirke til Tanzania. Den vigtigste inspirationskilde og uddannelse var det internationale engagement og hans rejser.

Forfatterskabet tog allerede i 1954 udgangspunkt i oversættervirksomhed. Stinus har skrevet en lang række artikler, boganmeldelser, digte og noveller til Dialog, Hvedekorn, Vindrosen, Viewpoint og flere andre tidsskrifter samt til Information, Socialdemokraten, Aktuelt, Politisk Revy, Ekstrabladet, Politiken, Land & Folk, Socialistisk Weekend, Den røde Tråd, Socialisten, Dagbladet Arbejderen og bladet Kommunist.

Stinus var tidligt internationalt aktiv - bl.a. som medlem af og sekretær i Komiteen til Amnesti for spanske politiske fanger og Flygtninge (Spanienskomiteen), med i Kampagnen mod Atomvåben, medlem af og i perioder bestyrelsesmedlem i Dansk Vietnamesisk Forening, medlem af Salvador Allende Komiteen, medlem af Enhedslisten, medlem af Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed, medlem af Fair Play for Mumia Komiteen. Endvidere medlem af Folkebevægelsen mod EF-Unionen, Sydafrikakomiteen, Tyrkietkomiteen og Dansk Palæstinensisk Venskabsforening. Var fredsvagt i Nicaragua i 1984 og demonstrant i Chile i 88.

Stinus har specielt engageret sig i kampen for fred og nedrustning samt befrielseskampene i Asien, Afrika, Amerika og Europa (Spanien, Portugal og Grækenland) samt livet og udviklingen i den 3. Verden. I dag er hans arbejde overvejende koncentreret om forfattervirksomheden, enkelte oversætteropgaver og ved enkelte lejligheder oplæsning.

Stinus' forfatterskab spænder over 31 titler, deriblandt: Med solen i ryggen (sammen med Ivan Malinowski og Halfdan Rasmussen), De mægtiges dørtrin (rejsebog), Ceutas erobring (digte), Hvis månen kommer forbi (fortællinger), Halmstrå (fortællinger), Tidens mester (fortællinger), Opdagelsesrejsen (roman), Hjemlandshjørner (digte), Sangen fra syd (digte, m. Ib Spang Olsen).

A.J.

Sidst ajourført 1/5 2001