Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Sociologi
     .  Politik
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 83.176
: :
Solidaritet
Left
Rocks
2024-02-21 06:14

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Solidaritet (af fransk solidarité: samhørighed, sammenhold), bruges både i en mere politisk og en mere teoretisk sammenhæng.

1. I politisk sammenhæng tales der om solidaritet, når bestemte mennesker, faggrupper osv. gør fælles sag, står last og brast med andre mennesker, faggrupper osv. som befinder sig i en vanskelig eller truet stilling. Nogle eksempler:

Hvis nogen afstår fra at drikke alkoholholdige drikke i et selskab hvor der befinder sig gæster med alkoholproblemer - af hensyn til disse - viser de som afstår solidaritet med alkoholikerne.

Hvis en nation afbryder en i og for sig gunstig handelsforbindelse med et andet land, fordi dette antages at gavne dette lands underkuede og undertrykte folk og svække magthaverne, er handelsboykotten en solidaritetshandling.

Hvis idrætsfolk som med stor sandsynlighed ville vinde et fornemt mesterskab afstår fra at deltage, fordi andre er blevet nægtet deltagelse på grund af hudfarve, udvises der ligeledes solidaritet.

Før solidariteten: Bitter social uret og knyttede næver, men afmagt. Tegning af George Grosz fra 1922.

Hvis en faggruppe blokerer visse stillinger, opgaver o.l. gennem strejke eller på anden måde, viser udenforstående solidaritet dersom de afstår fra at bemande stillingerne, påtage sig opgaverne osv., trods det at de har mulighed for det.

Mønstret som her går igen er, at den som viser solidaritet, giver afkald på kortsigtede fordele på andres bekostning, ved at erkende at han/hun på længere sigt og i en større sammenhæng i grunden er i samme situation som dem - «det kunne være mig». Solidariteten er her udtryk for en identificering med andre, som ikke udspringer af situationens umiddelbare krav, men ud fra moralske hensyn. Man er solidarisk, men kunne også have været usolidarisk.

Ethvert menneske tilhører på forskellig vis flere sociale grupper, og disse stiller ofte modstridende krav. Enhver stilles derfor overfor solidaritetskonflikter - at være solidarisk med én gruppe kan indebære at svigte en anden. Sådanne konflikter kan også føre til åbne brud, hvor man offentligt afsolidariserer sig med dem, man tidligere var solidarisk med. I den politiske kamp sker der normalt en polarisering: Stærk solidaritet indadtil i gruppen og klar afstandtagen overfor modstandergrupperne.

2. I en teoretisk sammenhæng står solidaritetsbegrebet i modsætning til individualisme og solipsisme. Disse to begreber udtrykker, at begrebet om et enkelt menneske ikke nødvendigvis forudsætter begrebet om andre mennesker. Dvs. de udtrykker den opfattelse, at et menneske kan tænkes at være alene i verden. J.-J. Rousseaus (1712-78) gode vildmand som strejfer omkring i urskoven, og D. Defoes (1660-1731) Robinson Crusoe som lever over tyve år alene på sin ø, er litterære skikkelser som anskueliggør denne opfattelse. Samfundet tænkes i forlængelse af dette som en samling enkeltmennesker, som i og for sig kunne klare sig alene. Retfærdiggørelsen - legitimeringen - af et samfund går her derfor ud på at vise, at samfundslivet er fordelagtigt, en nyttig foranstaltning.

Solidaritetsbegrebet fremhæver derimod, hvordan ethvert menneske væsensmæssig er forbundet til andre mennesker, hvordan mennesket er et «socialt væsen». Hovedargumenterne for denne opfattelse er følgende:

Et menneske er selv et socialt produkt. Forud for selvfølelsen eller selvoplevelsen går oplevelsen af andre mennesker. Det er ved at lege og spejle andre menneskers handlinger, at selvet tager form. (G. H. Meads (1864-1931) argument.)

Menneskesamfundet er oprindelig en ensartet helhed: Enhver er ét med de øvrige, på en udifferentieret måde. Efterhånden dukker de første mennesker op, som er og føler, at de er særlige individer. Dette er samfundets ledere, de første produkter af en individualiseringsproces. (Emile Durkheims (1858-1917) argument.)

Ethvert menneskes handlinger viser altid hen til andre mennesker, ved at gøre krav på at være forståelig, for forståelse er noget alment - intersubjektivt. Skal min egen adfærd være forståelig for mig selv, forudsætter jeg - oftest stilltiende - at også andre forstår den. Dette kan også udtrykkes således, at min adfærd fremtræder gennem en række sprog: Tale, mimik, kropsbevægelser, og at sprog er kollektive foreteelser.

Endelig har vi det argument at menneskene går til grunde, dersom de udsættes for stærk og langvarig isolation. Solidaritet er en livsbetingelse for mennesket.

Dette solidaritetsbegreb udelukker ikke, at der kan findes dybtgående samfundsmodsætninger. Fællesskabet kan i grænsetilfældet slet og ret bestå i, at de stridende parter opfatter deres situation som bestemt af forholdet til modstanderen. Solidariteten er her modsætningernes enhed.

Mere generelt er solidaritet fuldt forenelig med forskellighed, fordi det samme kan udtrykkes på mange måder - jfr. begrebet om organisk solidaritet hos Durkheim.

D.Ø.

Litteratur

N. J. Rud: Jeg er ingen proletar, Oslo 1974.
E. Durkheim: De la division du travail social, 1893 (engelsk udgave: The division of labor, New York 1965).
E. Durkheim: Selvmordet, Oslo 1978.