Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
2007.07.27Omskrivning fra originalt Pax omslag.
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 27/7 2007
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 26.449
: :
Frie Faglige Internationale (FFI)
Left
Rocks
2024-02-23 06:05
2024-02-21 09:54

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Efter afslutningen af 2. verdenskrig dannedes i 1945 det Faglige Verdensforbund (WFTU) af stort set alle faglige landsorganisationer. Enigheden på verdensplan holdt dog kun i fire år. Afviklingskomiteen for den tidligere Internationale Faglige Central (IFC), som indsattes efter oprettelsen af WFTU, blev et mødested for repræsentanter for de socialdemokratisk dominerede landsorganisationer og spillede således en vigtig rolle ved splittelsen af WFTU og ved oprettelsen af Fri Faglig Internationale (FFI).

Verdensforbundet blev splittet i 1949 med baggrund i de politiske modsætninger mellem især Sovjetunionen og USA. De socialdemokratiske fagbevægelser i Vesteuropa og det nordamerikanske CIO brød ud og dannede Fri Faglig Internationale (International Confederation of Free Trade Unions, ICFTU). Også det nordamerikanske AFL blev nu medlem. De fleste landsorganisationer i Vest- og Sydeuropa og USA tilsluttede sig FFI.

Samarbejdet i FFI led under modsætningerne mellem europæisk fagbevægelse og specielt  USA's landsorganisation AFL-CIO. Den sidste var udenrigspolitisk i fuldstændig overensstemmelse med USA's skiftende regeringer, som også finansierede AFL-CIO's arbejde i udlandet. USA's regeringer brugte AFL-CIO i kampen mod befrielsesbevægelser specielt i Latinamerika, som generelt blev beskyldt for at være kommunistisk influerede. De europæiske landsorganisationers vurdering af fagbevægelsens opgaver i den tredje verden tog dels hensyn til arbejderne i disse lande og dels til deres egne industrielle behov. Modsætningerne førte til, at AFL-CIO forlod FFI i perioden 1969-1982.

FFI forsøgte fra 1970'erne og fremefter at samarbejde med WFTU-organisationerne og herunder specielt de store kommunistisk dominerede landsorganisationer i Frankrig og Italien. Efter 1968, da den kristelige Internationale (WCL) havde fået et nyt program og med dette tilnærmede sig de socialdemokratiske positioner i fagbevægelsen, kom det også til et bedre samarbejde med denne Internationale.

I modsætning til mellemkrigstiden gik FFI ud over Europas grænser og forsøgte at tiltrække samarbejdspartnere i de nye nationer i Asien og Afrika. Også i Latinamerika forsøgte FFI med et vist held at tiltrække nye medlemmer. FFI oprettede regionalkontorer i forskellige lande, men på den ene side var WFTU en stærk konkurrent og specielt i Latinamerika var AFL-CIO en faktisk modstander af FFI's arbejde. FFI havde dog en samarbejdspartner i de forskellige uafhængige Fagsekretariater, som havde en relativ stærk position i udviklingslandene, fordi de ikke opfattedes som afhængige af de skiftende nordamerikanske regeringer.

FFI havde medlemsmæssigt konstant fremgang, i 1979 havde Internationalen tilslutning af 122 landsorganisationer i 87 lande og ca. 62 millioner medlemmer. I 1990 var medlemstallet steget til ca. 120 millioner, og i 2006 hævdedes det at være på ca.135 millioner.

De enkelte medlemsorganisationer har imidlertid været udsat for en kraftig tilbagegang siden midten af 1990'erne. Arbejdsgiverorganisationernes angreb på de faglige rettigheder og det stærke løntryk fra de tidligere socialistiske lande samt udflytningsmulighederne for virksomheder til de svagt industrialiserede lande har medført et stærkt pres på fagbevægelsen, som kun i ringe grad har fundet et svar på disse angreb og på de samtidige strukturelle forandringer i produktionen

Dette pres udefra og den internationale politiske udvikling medførte bl.a. at FFI og WCL i 2006 blev sluttet sammen til én organisation: International Trade Union Confederation (ITUC).

G.C.

Litteratur

Carew, A. m.fl. (red.): The International Confederation of Trade Unions, Bern 2000.
Federspiel, Søren: Fagforeningsinternationalen og DsF til 1914, i: Årbog for arbejderbevægelsens historie 8, København 1978, s. 6-54.
Leich, Sabine Hanna, Kruse, Wolfgang: Internationalismus und nationale Interessenvertretung, Bonn 1991.
Mielke, Siegfried (udg.): Internationales Gewerkschafts-Handbuch, Opladen 1983.
van Goethem, Geert: The Amsterdam International. The World of the International Federation of Trade Unions (IFTU), 1913-1945, Ashgate 2006.