Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 5/10 2004
Læst af: 39.418
: :
Folkeafstemning
Left
Rocks
2024-03-03 07:38
2024-03-02 07:40

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Folkeafstemning henviser til vælgernes direkte deltagelse i den politiske beslutningsproces. Folkeafstemninger kan forekomme i to hovedformer: Folkeinitiativ og referendum.

Ved folkeinitiativ har vælgerne adgang til selv at fremsætte forslag, der gøres til genstand for folkeafstemning - enten umiddelbart (direkte initiativ) eller efter en forudgående behandling i parlamentet (indirekte initiativ). Vælgerne har ved folkeinitiativer selv adgang til at udforme forslag, der bliver gjort til genstand for vælgernes afgørelse. Vælgerne får dermed lovgivende magt. I Schweiz er det adgang til folkeinitiativ. Det schweiziske eksempel er blevet fulgt af blandt andet flere delstater i USA. Det er blevet sagt, at med folkeinitiativet har folket fået et sværd, med referendum har folket et skjold.

Ved referendum bliver en vedtaget eller påtænkt beslutning fra parlamentet gjort til genstand for en folkeafstemning. Ordet referendum betyder egentlig henvisning. Et politisk spørgsmål henvises til vælgernes direkte afgørelse. Vælgerne har med referendum i en vis forstand vetoret. Vi kan skelne mellem 3 typer af referendum ud fra forskellige betingelser for deres gennemførelse: Obligatorisk, fakultativ og frivilligt referendum. Vi har obligatorisk referendum, når beslutningen har en vis karakter. Det gælder i særlig grad forfatningsændringer, der må underkastes folkeafstemning for at blive gyldige. Dette er f.eks. tilfældet i bl.a. Danmark, Schweiz, Irland og Australien. Afstemningen i Danmark i 1972 om optagelse i EF, i 1992 om Maastrichttraktaten, i 1998 om Amsterdamtraktaten og 2000 om ØMU'en havde denne obligatoriske karakter, da der var tale om suverænitetsafgivelse. Fakultativt referendum hviler på en særlig beslutning, hvor et kvalificeret krav må opfyldes. I Schweiz skal der f.eks. et bestemt antal vælgere til for at kræve afstemning, eller der kan være tale om, at et bestemt mindretal i parlamentet kræver afstemning. I Danmark kan folkeafstemning kræves af mindst 1/3 af Folketingets medlemmer. Ved frivilligt referendum er det repræsentanterne, politikerne, der selv gennem en flertalsafgørelse beslutter iværksættelse af folkeafstemning omkring et bestemt politisk spørgsmål. I Danmark havde afstemningen i 1986 om EF-pakken og afstemningen i 1993 om Edinburghaftalen denne frivillige karakter. Grænsen mellem det frivillige og det obligatoriske referendum er dog i høj grad politisk, idet det f.eks. i Danmarks tilfælde afspejler spørgsmålet om hvorvidt overnationale aftaler indebærer suverænitetsafgivelse efter Grundlovens § 20.

Udfra de retslige konsekvenser kan der skelnes mellem rådgivende (konsultativ) - og bindende (decisiv) folkeafstemninger. I Danmark, Norge og Sverige er der adgang til et frivillig referendum, der alene har rådgivende virkning. Den normal opfattelse af plebiscit er en folkeafstemning, hvor afgørelsen reelt er truffet, før vælgernes stemme indhentes. Plebiscitter er bekræftende folkeafstemninger. De to folkeafstemninger (1851, 1852) for Napoleon III er typiske eksempler på sådanne plebiscitter. Ved hjælp af plebiscitter tilrev Napoleon III sig nærmest enevældig magt og blev udråbt til kejser.

A.J. og T. Bjø.

Litteratur

P. Goodhart: Referendum, London 1971.
G. Smith: The Functional Properties of the Referendum, European Journal of Political Research, 1976.