Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Danmark
Organisation  .  Bevægelser  .  Arbejderbevægelsen  .  Ferie
     .  Arbejdsforhold
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 39.881
: :
Ferie
Left
Rocks
2024-02-23 06:05
2024-02-21 09:54

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Ferie kommer af det latinske «feriae» som var betegnelsen for romernes festdage, bl.a. den 13. i hver måned undtagen marts, maj, juli og oktober. I dag refererer ferie til de lønnede fridage, man har en eller flere gange om året udover de officielle fridage.

Organiseret ferie er et fænomen som først og fremmest er opstået i den europæiske kulturtradition. I nogle ikke-europæiske samfund har produktionsforholdene været af en sådan karakter, at behovet for organiseret fritid ikke eksisterede. Bl.a. ved vi, at i jæger- og samlersamfund har folk haft langt mere fritid end i mere såkaldt udviklede samfund. Den tid de enkelte jægere og samlere bruger på at skaffe sig mad og vedligeholde deres øvrige forbrug, er blevet målt til 4 timer pr. dag i gennemsnit.

Med produktionsforholdenes udvikling kan man lidt forenklet sige, at muligheden for fritid blev bevaret i den herskende klasse, mens den frem mod vor egen tid i stadig større udstrækning er blevet frataget de store befolkningslag. I middelalderens skoler blev de kirkelige helligdage opfattet som et kærkomment afbrud i den daglige rutine. Udtrykket «holy day» har på engelsk fået den udvidede betydning ferie («holiday»). Det engelske ord «vacation» betyder egentlig at fratræde, men har samtidig fået den udvidede betydning ferie. Udtrykket «vacation» blev oprindelig anvendt om den periode, retsvæsenet og skolerne var ude af funktion - «fratrådt». De to engelske udtryk afspejler således de historiske udgangspunkter for det moderne begreb ferie.

I Europa var det undervisningsinstitutionerne, som først fik lovfæstede ferieordninger. Dette skete allerede i 1600-tallet. I moderne tid er kravet om ferie blevet rejst fra arbejderklassen som et velfærdsgode. Men også fra arbejdsgiverside blev ferie betragtet som et gode, fordi ferien samtidig havde til formål at genopbygge den nedslidte arbejdskraft. Alligevel kan det konstateres, at ferien primært er blevet realiseret gennem krav fra arbejderne, og lovfæstet ret til ferie med løn er historisk set et temmelig nyt fænomen. I verdens største industristat, USA, var det endnu i 1940 kun en fjerdedel af de organiserede arbejdere, som havde ret til ferie med fuld løn, og den gang var der overvejende kun tale om en uge. For de fleste arbejdere i USA er betalt ferie et gode, de først har opnået efter 2. verdenskrig.

1920 1930 1936 1955 1974 1981 1998 2000
0,5 1 2 3 4 5 5,6 6
Årlige ferieuger i Danmark 1920-2000

I Danmark er det kun 27 år siden, at ferien endnu kun var på 3 uger. Men ifbm. overenskomstforhandlingerne i 74 og 81 lykkedes det at udvide den til 4 og 5 uger. Udvidelsen af ferien var en slags plaster på såret for, at det ikke lykkedes at få gennemført en generel radikal arbejdstidsnedsættelse, der kunne reducere arbejdsløsheden. I perioden 86-91 blev arbejdstiden nedsat til 37 timer, og der kom til at gå yderligere en række år, før arbejdstidsnedsættelse i form af længere ferie atter blev sat på dagsordenen. Det var i 1998, og dette år endte overenskomstforhandlingerne i storkonflikt. Ved de efterfølgende lokale forhandlinger lykkedes det på mange arbejdspladser at få indført 2-3 ferie-fridage, og ved forhandlingerne i år 2000 lykkedes det at nå op på den 6. ferieuge.

A.J.

Litteratur

P. U. Fryklindh og S. O. Johansson: En bog om fritiden i sociologiskt perspektiv, Stockholm 1976,
N. Anderson: Work and Leisure, London 1961.