Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Sverige
Arbejde  .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker  .  Premierminister
      .  Undervisningsminister
Ideologi  .  Socialistisk  .  Reformistisk  .  Socialdemokrati
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 21/3 2006
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 26.103
: :
Erlander, Tage Fritiof
Left
Rocks
2024-02-23 06:05
2024-02-22 06:16

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Tage Erlander
Tage Erlander

Erlander (1901-85), svensk socialdemokratisk politiker. Erlander studerede natur- og samfundsvidenskab ved Lunds Universitet, hvor han i 1928 blev cand.fil. I studietiden var Erlander aktiv i studenterpolitik. Bl.a. var han et stykke tid formand for den kulturradikale studenterforeningen DYG. Erlander meldte sig tidlig ind i socialdemokratiet og i 1930 blev han valgt ind i bystyret i Lund. Samtidig med at socialdemokratiet vandt valget i 1932, blev han indvalgt i den svenske rigsdags andetkammer.

I løbet af sin lange og usædvanlig fremgangsrige politiske karriere havde Erlander en række tillidshverv i partiet og i statsforvaltningen. I 1930'erne deltog han i flere store statslige udvalg for social- og arbejdsmarkedspolitik. Han blev medlem af Per Albin Hanssons samlingsregering i 1944, som konsultativ statsråd. Da socialdemokratiet alene overtog regeringsansvaret efter krigen, blev Erlander kirke- og undervisningsminister. Han ledede et omfattende arbejde med at forbedre og udbygge det svenske uddannelsessystem på gymnasie- og universitetsniveau.

Da Per Albin Hansson pludselig døde i 1946, blev Erlander helt overraskende valgt til formand i det socialdemokratiske parti, samtidig med at han overtog statsministerposten. Det var ikke et samlet parti, der stod bag Erlander og valget skete efter en kraftig personstrid med Gustav Møller, som sammen med Per Albin Hansson og Ernst Wigforss i en snes år havde udformet partiets ideologiske profil. Erlander havde størst støtte blandt regeringskollegaerne og partiets yngre medlemmer. Konflikterne i forbindelse med statsminister- og partiledervalget blev imidlertid hurtigt bilagt, og allerede ved kongressen i 1948 havde Erlander samlet hele partiet bag sig.

I sin rekordlange statsministerperiode fra 1946 til 1970 førte Erlander en tilbageholdende og forsigtig politik, som i høj grad blev præget af den kolde krigs ideologiske spændinger. Det er ingen overdrivelse at sige, at det svenske socialdemokrati i denne periode endnu stærkere markerede en harmoniseringslinie og klassesamarbejdspolitik. Erlander indtog en principielt afvisende holdning over for kommunister, som til tider grænsede til hadefuldhed. Selv om Erlanders politiske virke stort set bar præg af samarbejde og forsigtighed, var der i hans statsministerperiode også politisk og ideologisk strid af stor rækkevidde - nemlig i det såkaldte pensionsspørgsmål. Socialdemokratiets og Erlanders standpunkt var, at pensionsspørgsmålet burde løses ved en almindelig og obligatorisk reform som omfattede alle lønmodtagere, mens de borgerlige ønskede, at pensionsreformen skulle gennemføres som en valgfri forsikring. Modsætningen delte svensk politik i en klassisk modsætning mellem arbejderbevægelse og borgerskab, og den svenske arbejderklasse blev mobiliseret for socialdemokratiet på en måde, som fik afgørende betydning for den politiske udvikling op gennem 60'erne.

Generelt set var Erlanders politiske indsats præget af hans taktiske parlamentariske begavelse, mens den ideologisk set var præget af begrænsninger og en vis perspektivløshed.

H.A.