Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA! STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER! I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne. Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne. Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR). FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza. FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention. Israel + USA + EU = Folkemord Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Eisenstein (1898-1948), sovjetisk filmkunstner. Han blev født i Riga ind i borgerskabet, gjorde tjeneste i Den røde armé som ingeniør og arkitekt, sluttede sig til bolsjevikkerne og deltog i borgerkrigen som medlem af gruppen på agit-togene. Han arbejdet senere sammen med Meyerhold i teatersammenhæng og med Proletkultbevægelsen.

Hans første film var «Strejke» fra 1924. Temaet var en strejke i 1905, og filmen dannede grundlag for hans senere arbejder med masserne som filmenes kollektive helt. Året efter kom «Panserkrydseren Potemkin», som rendyrkede dette princip. Filmen handler om 1905-opstanden i Sortehavsflåden og folkets solidaritet med de revolterende marinegaster. I disse to film udviklede Eisenstein store dele af det eksperimenterende montagearbejde, som foregik i samtidens russiske filmkulturliv, og som også prægede dokumentar- og journalfilmene hos Dziga Vertov og Kulesjovs og Pudovkins spillefilm. Grundelementerne i denne montageudvikling var amerikaneren Griffiths film, hvor der anvendes krydsklipning, parallelhandlinger og skift mellem nærbilleder og totalbilleder, Hegels dialektiske principper og kinesiske og japanske udtryksformer (haiku-digt o.a.). Eisensteins montageteorier er både omfattende og krævende læsning; som forenklet sammenfatning kan man sige, at de til forskel fra det fleste andre film baseres på konflikten mellem et billede (en scene) og et andet. «Potemkin» er blevet hyldet som eksempel på en overbevisende agitationsfilm, og den blev forbudt i flere vestlige lande. I Det tredje Rige blev den betragtet som et mål for god propagandafilm.

«Oktober», med undertitlen «Ti dage som rystede verden», blev hans næste film med premiere i 1927. Montageteorierne, symbolsproget og masserne som helt, var her udviklet yderligere og tempoet højt opskruet. Men den blev ikke så slagkraftig en film som «Potemkin». Symbolsproget og associationerne lukkede af for den umiddelbare oplevelse og hindrede dermed filmens politiske funktion. I 1929 kom «Generallinien» (Gammelt og nyt), som tog kampen op i landsbyerne bl.a., at mekanisering kunne være en nødvendighed i visse sammenhænge under den første femårsplan. Denne blev en af Eisensteins mindst vellykkede film og vises sjældent til trods for, at den skulle rette op nogle af de formelle fejl som «Oktober» var blevet kritiseret for. Fra 1930 befandt Eisenstein sig i Hollywood, hvor han skulle lave manuskript over Theodore Dreisers roman «En amerikansk tragedie». Filmselskabet Paramount, som han havde kontrakt med, stoppede projektet med beskyldninger om kommunistpropaganda. Også et senere projekt om den mexikanske revolution blev standset. To år varede Eisensteins Amerikaophold. I 1932 var han tilbage i Moskva som lærer ved filmhøjskolen.

Et af Eisensteins største projekter i de næste år var «Bezjins eng», en skildring af konflikten mellem kulakker og kommunister. Centrum her er et modsætningsforhold mellem far og søn. Indspildningen af denne filmen blev afbrudt på grundlag af anklager om mysticisme og individuel heltedyrkelse. Imidlertid bærer den rekonstruerede del af filmen tydelig præg af, at også Eisenstein forlod 20-ernes ekspressive realisme til fordel for den naturalisme som prægede 30-ernes lydfilm i Sovjet. Fra 1938, efter at der var sket en udskiftning i den øverste ledelse af filmkulturen, var Eisenstein igen optaget af store projekter og beherskede nu lydfilmen ligeså artistisk som stumfilmen 15 år tidligere. I 1939 kom «Aleksander Nevskij», hvor temaet er den russiske modstand mod de tyske riddere i 1200-tallet, men med paralleller til samtidens fascistiske Tyskland. I årene 1940-44 arbejdede Eisenstein med storfilmen «Ivan den grusomme». Første del kom i 1944 og fik priser og lovord, mens anden del fra 1946 blev mødt med hård kritik og anklager om borgerlig fremstilling og synspunkter. En påtænkt tredje del blev ikke færdig før han døde i 1948.

J.E.H.