Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Borgerligt begreb der fik fornyet betydning under præsidentvalgkampen i USA i 2016, hvor højreradikale medier rejste en storm af falske nyheder om den ene af kandidaterne, Hillary Clinton. Efter Donald Trump havde vundet præsidentvalget erobrede han begrebet og brugte det i stedet som en spydspids mod de store etablerede (men ikke højredikale) borgerlige nordamerikanske medier, som han beskyldte for at lyve. Præsidenten erklærede disse medier åben krig og begyndte at udelukke dem fra sine pressekonferencer.

I Europa greb borgerlige politikere begrebet med det formål drastisk at indskrænke ytringsfriheden. Fortællingen var, at Rusland spredte Fake news med det formål at påvirke valgresultaterne i bl.a. Frankrig, Tyskland og Nederlandene.

Borgerskabet er ved at miste den totale kontrol over medierne

Karl Marx skrev i den Tyske Ideologi:

Den herskende klasses tanker er i hver epoke de herskende tanker, dvs. den klasse, som er den herskende materielle magt i samfundet, er tillige dets herskende åndelige magt.

I det kapitalistiske samfund var det derfor borgerskabet der formede samfundets tanker og historie. I Danmark skete dette f.eks. gennem borgerskabets aviser og siden de statskontrollerede elektroniske medier.

Men internettets udvikling siden 1990'erne ryster dette ideologi- og tankemonopol. En stigende del af befolkningen får ikke længere sine nyheder eller verdensopfattelse fra borgerskabets medier, men derimod fra sociale medier eller andre sites på internettet. Borgerskabets ideologi monopol er dermed bragt i fare.

Borgerlige politikere stiller sig derfor i kø for at «stoppe Fake news». I februar 2017 fremsatte den danske justitsminister Søren Pape Poulsen derfor lovforslag om at kunne lukke (adgangen til) hjemmesider blot på mistanke om at de kunne bidrage til strafbare handlinger. Perspektivet er, at i internettets tidsalder er der kun Web sites med nyheder eller holdninger der er statsligt godkendte, der kan være tilgængelige. På den måde kan borgerskabet delvist bevare sit ideologimonopol. Justitisministeriet skal med andre ord tillægges en yderlige funktion som Sandhedsministerium i George Orwelsk forstand. (Justitsminister: Politiet skal kunne blokere hjemmesider alene ved formodning om lovbrud, Version 2, 6/2 2017).

Målet er ikke at fjerne løgne

Man kunne umiddelbart forledes til at tro, at når politikere vil bekæmpe Fake news (falske nyheder), er det for at sikre at kun sande nyheder når frem. Det er ikke tilfældet. Tvært imod har den største producent af Fake news historisk set været borgerskabets egne medier. En stjernestund for dette badrageri var optakten til 2. Golfkrig i 2003, hvor medierne gennem mange måneder forberedte befolkningen på krig gennem påstanden om, at Iraq havde masseødelæggelsesvåben. Det var en stor løgn, der blot havde til formål at bane vej for krig. I oktober 2001 kørte Jyllandsposten en række helsidesartikler om palæstinensiske flygtninges socialbedrageri. Formålet med serien var at sikre Venstre valgsejren ved det efterfølgende folketingsvalg. Artiklerne var opdigtet fra ende til anden og blev siden anvendt på Journalisthøjskolen til undervisning i propaganda. Siden 2001 har de borgerlige danske medier kørt en kontinuert massiv kampagne rettet mod flygtning og indvandrere. Formålet er at bane vej for stadig voldsommere overgreb mod de svageste i samfundet.

Det er ikke denne type af Fake news der skal forbydes. Tvært imod skal borgerskabet have redskaberne til at lukke kritik af borgerskabets egen propaganda.

Tvivl på alt

Hvordan skal vi håndtere den massive udbredelse af nye nyheds- og meningskanaler, internettet har givet grobund for? Ja, borgerskabet går ind for etablering af et Sandhedsministerium, så det stadig kan styre ideologidannelsen i befolkningen. Der er kun én betegnelse for det: censur. Hvad er alternativet? Det arabiske forår og en lang række andre oprør det seneste årti har betjent sig af internettet, og vist at dets demokratiske natur (når det ikke begrænses af magthaverne) kan skabe forandring. Yderligere eksempler herpå er Wikileaks og Edward Snowdens afsløring af USA's massive overvågning af egne borgere og borgere i resten af verden.

Redskaberne til at manøvrere i denne enorme suppe af informationer er ganske enkle: selektion og kildekritik. Man behøver ikke nødvendigvis spilde sit liv på at følge med i de værste ideologiske kloakspor på internettet. Til gengæld skal man altid forholdde sig kritisk. Dette leksikons parole er: «Tvivl på alt», og det er en fortrinlig indgang til alt materiale på internettet. Naturligvis vil der altid være små loger der vile mene: at jorden er flad, at gud skabte universet for 5000 år siden, at Barack Obama er muslim eller at Rusland annekterede Krim. Men det store flertal bør kunne oppebære et mere kritisk og nuanceret syn på livet og verden. UDEN et sandhedsministerium.

A.J.