Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Humaniora  .  Filosofi
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 19/6 2007
Læst af: 9.117
: :
Egalitarisme

De fleste går ind for en eller anden form for lighed: demokrater går ind for lige stemmeret, konservative går ind for lighed for loven, og libertarianere mener, at enhver har en lige ret til sig egen person. Egalitarister går imidlertid ind for en mere vidtgående form for lighed, ifølge hvilken mennesker (eventuelt ud over disse andre former for lighed) bør have en lige stor andel af samfundets goder. Dette egalitære ideal kan dog udformes på mange forskellige måder, der har afgørende forskellige konsekvenser.

Lighed af hvad? Nogle lighedsidealer indebærer, at man bør tilstræbe en lige fordeling af ressourcer. En simpel variant af denne ide er, at folk bør have lige mange penge. Denne simple ide tager imidlertid ikke hensyn til, at der er forskelle på, hvor mange interne ressourcer folk har (nogle er f.eks. syge og er derfor nødt til at bruge mange penge på medicin). Derfor har de fleste ressource-egalitarister et mere omfattende begreb om ressourcer, således at mennesker, der f.eks. er syge har krav på flere penge end andre for at kompensere dem for deres sygdom. Andre egalitarister hævder, at man slet ikke bør tilstræbe lighed med hensyn til ressourcer, men derimod med hensyn til velfærd (lykke). Ressourcer er ikke værdifulde i sig selv, kun for så vidt vi kan bruge dem til at gøre vores liv bedre. Og da vi bør tilstræbe lighed af det, det i sidste ende er vigtigt for os, så bør vi tilstræbe lighed i velfærd, snarere end i ressourcer. I nyere tid har feminister desuden fokuseret på lige relationer mellem mennesker (hvilket bl.a. udelukker dominans og undertrykkelse), og multikulturalister har fokuseret på statushierarkier og hvilke ulemper medlemmer af minoritetskulturer har i forhold til medlemmer af majoritetskulturen.

Muligheder eller udfald? Nogle lighedsidealer indebærer, at det man bør tilstræbe er nogle udfald, hvor folk har lige mange goder (f.eks. ressourcer eller velfærd). Det spiller her ingen rolle, hvordan disse udfald er opstået og dermed heller ikke, om folk eventuelt selv har et ansvar for, hvor stor en andel af goderne de har. Ifølge andre lighedsidealer er opgaven derimod ikke at skabe lige udfald, men at sikre, at folk har lige muligheder for at opnå goder. Ifølge dette ideal er bør man tilstræbe, at folk har lige gode muligheder, men det er så folks eget ansvar at forvalte disse muligheder, som de nu engang ønsker.

Grupper eller individer? Ifølge nogle lighedsidealer bør man tilstræbe, at forskellige grupper af mennesker er stillet lige godt. Kvinder bør eksempelvis stilles lige så godt som mænd, muslimer lige så godt som kristne osv. Alternativt kan man sige, at det er individer, der bør stilles lige godt, og at det i den forbindelse er ganske ligegyldigt, hvilke grupper de tilhører. Det betyder ikke, at det er ikke er uretfærdigt, hvis f.eks. kvinder er stillet dårligere end mænd, men uretfærdigheden består udelukkende i, at de enkelte kvinder er stillet dårligere. Der er således ikke nogen principiel forskel på, om alle kvinder er stillet dårligere end alle mænd, eller om halvdelen af kvinderne og halvdelen af mændene er stillet dårligere end resten.

Global eller lokal lighed? Nogle lighedsidealer har en begrænset rækkevidde i den forstand, at de indebærer, at man indenfor et samfund kun er forpligtet til at skabe lighed i dette samfund selv, ikke mellem dette og andre samfund. Denne begrænsning begrundes nogle gange med, at man indenfor et samfund har bestemte samarbejdsrelationer, som man ikke i samme grad har med mennesker, der befinder sig udenfor dette samfund, eller med, at man er særlig forpligtet overfor dem, der deler ens egen nationalitet (nationalisme). Ifølge globale lighedsteorier (kosmopolitanisme) er det derimod arbitrært, at begrænse lighedsidealet på denne måde. Det betyder bl.a., at rige samfund er forpligtet til at hjælpe fattigere samfund med at etablere sociale og økonomiske betingelser for, at der kan skabes global lighed.

Se også: Egalitær

N.H.


Litteratur

Nils Holtug, Klemens Kappel & Kasper Lippert-Rasmussen: Det retfærdige samfund. Om lighed som ideal i etik og politik, København, 1997
Poul Lübcke (red.): Engelsk og amerikansk filosofi, København, 2003.