Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 10/4 2006
Læst af: 25.158
: :
Borgerløn
Left
Rocks
2024-02-20 16:34

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Borgerløn eller basisindkomst (eng. Basic Income, tysk Grundeinkommen, fransk Allocation Universelle, svensk Medborgarlön) er en indkomst, der gives ubetinget til alle borgere og personer med varigt ophold i et land uden behovsprøvning eller arbejdspligt af en sådan størrelse, at det er muligt af leve af den, om end på et beskedent niveau.

Den adskiller sig fra andre overførselsindkomster ved: 1. at den bliver udbetalt til alle individer og ikke til husholdninger eller familier. 2. at den bliver udbetalt uafhængig af anden indkomst og formue. 3. at den bliver udbetalt uden en arbejds- eller aktiveringspligt. Borgerlønsideen kan konkret udformes på forskellige måder. Den kan tage form af en løbende statslig tildelt basisindkomst, som en grundkapital (social dividend) eller som en negativ indkomstskat.

Ideen om en basisindkomst for alle er gammel og kan føres helt tilbage til det 16. århundrede (Thomas More og Juan Luis Vives). Efter 2. Verdenskrig er ideen blev støttet og foreslået i meget forskellige udformninger af hele 7 nobelpristagere i økonomi (Milton Friedman, James Meade, Paul Samuelson, Herbert Simon, Robert Solow, Jan Tinbergen og James Tobin). I 1986 blev der dannet et internationalt forsknings- og bevægelsesnetværk for en basic income (BIEN – Basic Income European Network, i 2004 med det nye navn Basic Income Earth Network - www.etes.ucl.ac.be/BIEN/Index.html). I Danmark blev begrebet borgerløn især kendt med bogen «Oprør fra midten» (1978), og her blev en Borgerlønsbevægelse, der er en del af BIEN, dannet i år 2000 (www.borgerloen.dk).

Borgerløn/basisindkomst er ikke en ny type overførselsindkomst for bestemte personer eller grupper i samfundet, men anses af fortalerne for en radikal reform af velfærdssamfundet, fordi den indeholder et princip om grundlæggende økonomisk tryghed for alle uanset stilling og adfærd, som vil betyde en styrkelse af individets frihed og uafhængighed både i forhold til arbejdsmarkedet, staten og det civile samfund.

1. Borgerløn/basisindkomst vil skabe større fleksibilitet og frihed på arbejdsmarkedet og medvirke til at fordele lønarbejdet bedre. Den såkaldte «fattigdomsfælde», dvs. det forhold, at mindstelønnen er lavere end dagpengesatsen, vil ikke længere udgøre noget problem, da det, man tjener, ikke vil blive modregnet i borgerlønnen/basisindkomsten.

2. Borgerløn/basisindkomst vil sikre den enkelte et eksistensminimum uden bureaukrati, «kassetænkning» og klientgørelse. Den vil derved frisætte borgerne fra tvungen deltagelse i aktivering, uddannelse og jobtræning.

3. Borgerløn/basisindkomst vil styrke det civile samfund, fordi den vil give frihed til helt eller delvist at fravælge betalt arbejde. Den vil skabe større rum for familien, for kunstnerisk aktivitet, for omsorgs- og miljøarbejde i lokalsamfund og for den generelle deltagelse i demokratiet.

De vigtigste argumenter fra modstanderne af en borgerløn/basisindkomst er: 1. at det er en ny rettighed uden tilsvarende pligter. 2. at den strider imod selvforsørgelsespligten, der bl.a. er givet i Grundloven og 3. at den er økonomisk urealistisk, fordi den fører til uacceptable høje skatteprocenter.

Er.C.

Litteratur

Van Parijs, Philippe (ed.): Arguing for Basic Income. Ethical Foundations for a Radical Reform. London. New York: Verso (1992)
van der Veen , Robert and Loek Groot (eds.): Basic Income on the Agenda. Policy Objectives and Political Chances. Amsterdam: Amsterdam University Press (2000).
Christensen, Erik: Borgerløn. Fortællinger om en politisk idé. Århus: Hovedland (2000).
Larsen, Rune Engelbreth: Oprør fra bredden. Fra velfærdsstat til borgerløn. København: Tiderne Skifter (2002).