 |
Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!
I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.
I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.
Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.
Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.
Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).
FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.
FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.
Israel + USA + EU = Folkemord
Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada
Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.
|
Dagdrøm er konstruktionen af en mulig verden, hvor den drømmende får opfyldt nogle
af de ønsker, der ikke er realiseret i det virkelige liv. Dagdrømme må skelnes både
fra almindelige drømme, hvor disse ønsker kommer til udtryk på en fordrejet og ofte
uigenkendelig måde, og fra ønsketænkning hvor den mulige verden opfattes som sandsynlig
og nært forestående. Dagdrømme kan på forskellige måder forholde sig til
virkeligheden. Mest virkelighedsfjerne er de dagdrømme, der ikke på noget punkt hænger
sammen med den drømmenes eget liv - som når en funktionær i det tyvende århundrede
drømmer om at være soldat under Napoleon. De drømmeverdener der forgrener sig ud fra et
punkt i den drømmenes egen fortid er nærmere knyttet til den virkelige verden: «Hvis
jeg havde spurgt om lov til at følge hende hjem...», «Hvis jeg havde satset på den
rigtige linie..», etc. Sådanne dagdrømme er ofte, men ikke altid forbundet med anger.
Dybest set udspringer de af det forhold, at mennesket i hver valgsituation kun kan
realisere én mulighed. En dagdrøm kan da have den funktion at udforske andre muligheder,
uden at dette betyder, at man ønsker, at man havde valgt anderledes. Endelig ligger nogle
dagdrømme på grænsen af ønsketænkning, når den mulige verden forgrener sig ud fra
den virkelige i nutid eller fremtid: «Hvis jeg vinder i lotto...», «Hvis jeg bliver
forfremmet...» etc. En særlig underlig variant er de dagdrømme, hvor man forsøger at
opfylde selvmodsigende ønsker, som f.eks. i ønsket om at være til stede ved ens egen
begravelse, for endelig at få at vide hvem man er. Sartre
mener, at hele menneskets eksistens hviler på et sådant selvmodsigende projekt.
Dagdrømme er på en og samme tid et fænomen i den enkeltes mest private bevidsthed og del af et større socialt system.
Underholdningsindustrien producerer de klicheer, der indgår i dagdrømmene, og samfundet
generelt producerer de frustrationer, der skaber behov for
dagdrømme. Alligevel er det vigtigt at skelne mellem de dagdrømme, hvor man vinder
indsigt i sig selv ved at udforske de veje, man ikke tog, og de dagdrømme hvor man
flygter fra sig selv ved at gå en vej, der ikke har noget forgreningspunkt i det liv, man
har valgt.
J.E.
