Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Kultur  .  Litteratur
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 26/1 2005
Læst af: 8.490
Arbejde  .  Kultur  .  Litteratur
: :
Project Gutenberg

Project Gutenberg er elektronisk fri publicering af bøger på Internet til alle. Det betyder, at du på: http://www.gutenberg.org gratis kan hente bøger og artikler på elektronisk form. I januar 2005 er der omkring 13.000 bøger, som man frit kan hente og læse via denne adresse på Internet. Bøgerne ligger som elektronisk bøger eller elektroniske tekster: eBooks eller etexts.

Fri og gratis publicering

Alle bøgerne er frie og gratis i den forstand, at du frit må give teksterne videre til andre. Hvor du andre steder på Internet kun har læse-ret, har du her også kopieringsret - dvs. ret til at kopiere teksterne til andre. Project Gutenberg opfordrer folk til at lave CD-ROM-kopier og DVD-kopier af projektet til dem, der ikke har Internet-adgang.

Bøgerne er så gamle, at gyldighedsperioden for copyright er udløbet. Derfor er der ikke copyright på dem længere. Desuden er der bøger og tekster, hvor Project Gutenberg har fået tilladelse til at publicere dem gratis elektronisk. Projektet er dermed fuldstændig i overensstemmelse med lovgivningen.

Da hele ideen med projektet er at lave gratis publicering af bøger, hvis copyright er udløbet, er de fleste bøger gamle. Der ligger mange gode gamle klassikere fra videnskab og litteratur. Men du kan selv se efter, hvad der er. Du kan hente en liste over samtlige bøger på Offline Catalogs.

Bøgerne er overvejende på hovedsprogene, hvor engelsk er dominerende. Men der er også nogle danske bøger med i form af Biblen og flere bøger af Herman Bang. Se også: Oversigten over danske bidrag. Projektet er internationalt i sit ideal. Det er de frivillige der gennem deres bridrag bestemmer, hvor stor dækning de forskellige sprogområder får.

Pioneren Michael S. Hart

Gutenberg Projektet er startet af Michael S. Hart i 1971, hvor han skrev den første tekst ind på en computer og gav de 100 nettilsluttede brugere adgang til den, og 6 af dem hentede den amerikanske «Declaration of Independence». Det var bevidst, at Hart opkaldte projektet efter Johannes Gutenberg (ca. 1400-68), der var pioner i Europæisk bogtrykning. Hart's ide var, at med teknologiens hjælp blev så mange bøger så billige, at alle mennesker, også fattige, umiddelbart kunne få del i verdenslitteraturen. Ganske ligesom Gutenberg's bogtryknings teknologi reducerede prisen for en bibel med faktor 400, så almindelige mennesker hermed fik mulighed for at købe et eksemplar. Hart har skrevet om missionen for projektet, der kan læses på websitet.

Siden er projektet vokset, hvor en strøm af bøger skannes ind, skrives ind og korrekturlæses af frivillige. Mængden af tekster vokser stadig. Desuden er der andre, som direkte eller indirekte har kopieret hans ide. Dels er der et tysk og australsk Project Gutenberg. Dels er der et projekt som det nordiske Projekt Runeberg, http://runeberg.org/, baseret på samme ide.

Med over 34 års arbejde bag sig - hvor Hart gjorde den første tekst tilgængelig på netværket - er han en af Internettets pionerer. Han har været med til at opbygge det sandfærdige rygte, at man kan hente utrolig meget frit og gratis på Internet.

Kamp og tilbageslag

Med en vækst i antal elektroniske publikationer fra 1 i 1971 til 13.000 i 2005 ligner Project Gutenberg en stor succes. Men det er hård kamp med store tilbageslag. For som Michael Hart selv påpeger i de mange artikler med og om ham på Internettet, har USA øget tidsrummet for copyright fra 30 til 95 år i samme periode. Hvor forældelsesfristen på copyright var 30 år i 1971, er gyldighedsperioden tredoblet til 95 år. Nu er er det altså først efter 95 år, at tekster frigøres til åben publicering. Forlængelsen af copyrighten sker desuden automatisk, rettighedshaverne skal ikke bede om at få forlænget deres ejendomdsret. Det sker bare.
Disse forlængelser af copyrightens gyldighedsperiode betød, at mange tekster skulle fjernes fra Project Gutenberg. Det var netop forældelsesfristen, som Hart havde baseret sin frie publicering på, juridisk set. Projektet kunne søge de enkelte forfatter om tilladelse. Men det var og er ganske ressourcekrævende for de mange gamle bøger, hvor det er eventuelle arvinger, der skal søges.

I Danmark har udviklingen været tilsvarende: Ophavsretsloven blev lavet om til 1995 (igen revideret i maj 2004). Hvor ophavsretten før havde generel forældelsesfrist på 50 år, blev den almindelige gyldighedsperiode forlænget til 70 år. Denne forøgelse af ejendomsrettens levetid fik opsættende virkning, så tidligere fritstillede værker fra den udvidede 20 års periode igen var dækket. Hvor USA i 1971 havde en liberal lovgivning med en 30 års periode sammenlignet med de danske 50 år, er Danmark helt overhalet på dette punkt.

F.Ha.


Litteratur

Litteraturhenvisninger til emner om: digital publicering på Internet, findes nemt på samme sted, hvor det sker: På Internettet. Her er dog et par centrale artikler:

Marie Lebert: Michael Hart: Changing the world through e-books, 2004. Engelsk version af fransk original er publiceret på http://www.gutenberg.org/about/marie_lebert, juni 2004.
Sam Vaknin, Ph.D.: The Second Gutenberg, Interview with Michael Hart, May 31, 2002. http://www.planetebook.com/mainpage.asp?webpageid=376