Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Nordamerika  .  USA
Ideologi  .  Borgerlig  .  Konservativ
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 20/10 2004
Læst af: 21.693
: :
Wurmser, David
Left
Rocks
2024-03-29 05:31
2024-03-27 06:10

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

David Wurmser, nordamerikansk neokonservativ, militant zionist og siden 2003 USA's vicepræsident Dick Cheneys Mellemøstenrådgiver.

I 1996 deltog han sammen med Richard Perle og Douglas Feith i udarbejdelsen af en rapport til den regerende Likud koalition i Israel, der anbefalede at Israel droppede Oslofredsprocessen. Rapportens titel var: A Clean Break: A New Strategy for Securing the Realm og blev offentliggjort af tænketanken Institute for Advanced Strategic and Political Studies. Rapporten anbefalede samtidig den israelske regering at styrke samarbejdet med Tyrkiet og Jordan med det formål at inddæmme, destabilisere og tilbagerulle Syrien, Iraq og andre af Israels fjender i regionen.

Få uger efter terrorangrebet 11. september 2001 rekrutterede Douglas Feith og Harold Rhode Wurmser til et nyoprettet kontor i Pentagon, der arbejdede med disinformation om Iraq. Wurmser havde siden starten af 90'erne argumenteret for, at USA skulle styrte Saddam Hussein, og istedet indsætte Ahmad Chalabi og hans Irakiske Nationalkongres som de nye magthavere i landet. Formålet var at bringe Iraq under nordamerikansk og israelsk kontrol. Disinformationskontoret skulle skabe det propagandamæssige grundlag for nordamerikansk invasion og besættelse af Iraq. Kontoret blev dog efter nogle måneder lukket af Kongressen, der mente at den selv ville blive udsat for disinformation fra kontorets side.

Washington Post rapporterede 4. september 2004, at FBI havde afhørt Wurmser på linie med Harold Rhode, Paul Wolfowitz og Douglas Feith om deres rolle i lækningen af hemmeligstemplede informationer til Ahmad Chalabi og American Israel Public Affairs Committee (AIPAC).

Wurmser er gift med israelsk fødte Meyrav Wurmser, der er direktør for Mellemøststudier ved det højreorienterede Hudson Institute.

A.J.

Internet: