Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Danmark
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Pædagogik
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2003
Ansvarlig redaktion: Pædagogik
Læst af: 23.105
: :
Emdrupplanen
Left
Rocks
2024-02-23 06:05
2024-02-22 06:16

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Emdruplanen (1945) var en helhedsplan for reorganiseringen og udviklingen af det danske skolesystem efter besættelsen. Initiativet til planen blev taget i besættelsestidens sidste år og dette havde sin baggrund i både reformpædagogikkens skole- og samfundskritik, og i en erkendelse af nødvendigheden af at opdrage til demokrati når det danske samfund skulle genopbygges og udvikles efter besættelsen. Denne erkendelse kom til udtryk på forskellige hvis. Forstander G.J. Arvin, Danmarks Lærerhøjskole, udgav en lille bog, «En folkelig enhedsskole» i 1943, skoleinspektør Inger Merete Nordentoft udgav pjecen: «Opdragelse til demokrati» også i 1943 og gymnasielærerne K. Møndsted og J.S. Rovsing udgav pjecen «Folkestyrets skole og opdragelse» i 1944. Alle tre publikationer indeholdt begrundelser for initiativerne og redegørelser for at skolens undervisning måtte reorganiseres. Skolens undervisning skulle i højere grad tage hensyn til elevens psykologiske udvikling, og undervisningen måtte i højere grad give eleverne mulighed for at udvikle mere selvstændige arbejdsformer. Inger Merete Nordentofts pjece var mere politisk i sin kritik end de to andre, men de var alle enige om, at en gennemgribende reform af skole og uddannelse var påkrævet af hensyn til den fremtidige demokratiske udvikling.

Ved et møde i Det pædagogiske Selskab den 7. februar, 1945, hvor Mønsted og Rovsing holdt foredrag om deres pjece, fandt nogle af de fremmødte sammen om hvad de betegnede som fælles overordnede interesser. En kreds på omkring 40 begyndte at lægge planer for skolens udvikling efter besættelsestiden inden for rammerne af modstandsgruppen Frit Danmarks Lærergruppe - en af faggrupperne under den tværpolitiske modstandsgruppe Frit Danmark. Efter kapitulationen trådte gruppen offentlig frem, og i juni 1945 mødtes man i Snekkersten inden for rammerne af Socialpædagogisk Forenings årlige uge og udarbejde planen. Pennefører var Georg Christensen.

Emdrupplanen omfattede for det første planer for etableringen af en forsøgsskole, der bestod af en udelt børneskole fra det 5.til det 14. år, en udelt ungdomsskole fra det 14.til det 18.år, et tilknyttet fritidshjem, et statsseminarium og et småbørnsseminarium med tilknyttet vuggestue og børnehave. Intentionen var at knytte målbevidst psykologisk begrundet spædbørns- og småbørnspædagogik til skolens arbejde og derved understrege nødvendigheden og rigtigheden af at samfundet vedkendte sig et pædagogisk ansvar både for førskolealderen og for en ubrudt helhedsopfattelse af opdragelsen. Planen indeholdt desuden retningslinjer for både skolesystemets struktur, organisation og indhold. Lærerne skulle have større udviklingspsykologisk indsigt, undervisningsformerne skulle være individuel undervisning og fælles- og gruppearbejde, indholdet skulle tilrettelægges således at det var i overensstemmelse med barnets udviklingstrin, omhandle områder som enhver borger ville møde i sin senere virksomhed, være i overensstemmelse med barnets interesse og organiseres i emnekredse. Og skolen skulle være demokratisk i den forstand at den ikke som den daværende skabte «en kløft mellem arbejder og tjenerstanden på den ene side og bondestanden på den anden». Det vil med vore dages sprog nok sige, at der skulle opbygges en skole der ikke sorterede eleverne i henhold til klasse, geografi og kulturel baggrund. Og så skulle skolen rumme en fælles linje frem til det 18.år. Derfor blev betegnelsen helhedsskole valgt. En række yderligere undersøgelser af pædagogiske forhold var påkrævet for at den videre planlægning skulle kunne lykkes. Og skolens overordnede fremtidige opgave var at opdrage børnene til selvstændige og ansvarlige demokratiske borgere. Planen fik navnet Emdrupplanen, fordi den tyske skole, der lå i Emdrup, ved besættelsens ophør blev ledig og gruppen foreslog at placere skolen i disse bygninger.

Planen indeholdt imidlertid også en ret skarp kritik af den eksisterende skoles eksamen, læreruddannelse og struktur. Dette var nok en del af grunden til, at planen ved sin offentliggørelse fik en ret forbeholden modtagelse af lærerorganisationerne. Kredsen bag planen var relativt lille og tværpolitisk, og sandsynligvis for at få både en bredere politisk og kulturel baggrund startede den en underskriftindsamling. En bred kreds af såkaldt velrenommerede danskere med forskelligt politisk tilhørsforhold støttede planen og med alle disse underskrifter blev planen fremsendt til Undervisningsministeriet. Den blev aldrig realiseret. Fra den borgerlige ministers side var man navnlig skeptisk overfor en central statslig forsøgsskole. Den ville kunne føre til ensretning af undervisningen. Ministeren opfordrede til, at lokale initiativer blev taget. Planen kan imidlertid have været medvirkende til at der i Danmark blev mulighed for at gennemføre forsøg, både på folkeskoleområde og indenfor seminarierne med love der blev vedtaget i henholdsvis 1948 og 1950. Og endelig er planen af betydning i den forstand at den repræsenterede et konkret forslag til en samlet reorganisering af det danske skolesystem og en vision om dannelsen af den ansvarlige og selvstændige demokratiske borger i en periode hvor visionen om den danske velfærdstat også var ved at tage form.

E.N.

Litteratur

Pædagogisk-psykologisk Tidsskrift 1945, s. 104-125.
Nørgaard, Ellen: Tugt og dannelse, 2003.