Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Ungarn
Arbejde  .  Kultur  .  Kunst
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Kommunisme
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2003
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 22.136
: :
Biró, Mihàly
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Mihàly Biró (1886-1948), ungarsk maler og socialistisk tegner og skulptør. Han bragte den politiske plakat til Ungarn.

Efter studier ved kunstakademiet i Budapest rejste han til Tyskland, Frankrig og England, hvor han i 1910 vandt førsteprisen i en plakatkonkurrence. I Ungarn kommer han i kontakt med Socialdemokratiet, og begynder at lave politiske plakater for partiet. Hans mest kendte plakat «Den røde mand med Hammeren» fra 1911 blev anvendt som illustration på avishovedet for Népszava (Folkets Røst, Socialdemokratiets avis), og blev sendt anvendt som partiets emblem. Mens han var antimilitartist under 1. Verdenskrig, blev hans arbejder klart revolutionære i 1918-19. Hans plakater blev voldelige, mobiliserende, gennemheglede de gamle politiske ledere og krævede republikkens indførelse. Han blev en af grundlæggerne af kunstnernes fagforening under Rådsrepublikken, og han blev under denne udnævnt til folkekommissær for propagandaplakater. I 1919 ledede han udsmykningen af Budapest op til festligholdelsen af 1. maj i byen.

Efter Rådsrepublikkens sammenbrud emigrerede han til Wien, hvor han i 1920 publicerede et album med 20 tegninger over kontrarevolutionens terror i Ungarn. Efterfølgende levede og arbejdede han i Berlin og siden i Bratislava, hvor han bl.a. lavede tegninger til sovjetiske film. I 1938 måtte han flygte fra fascismen. Han slog sig ned i Paris, men hans helbred og de politiske omstændigheder hindrede ham i at fortsætte sit arbejde. Alvorligt syg vendte han i 1947 tilbage til Budapest, hvor han blev tildelt medaljen Pro Arte. Hans sygdom hindrede ham imidlertid i at indtage den post han var blevet tildelt af Kunstakademiet, og i 1948 døde han.

Ja.J.