1. Marx' "Kritik af Gothaprogrammet" blev
offentliggjort af Engels, i strid med de ønsker, det tyske socialdemokratis
opportunistiske ledelse nærede. Det brev fra Engels til Kautsky,
der offentliggøres på s. 39-42 i dette bind, viser, at Engels også måtte overvinde
modstand fra Kautskys side mod offentliggørelsen, og måtte afsvække nogle af de
skarpeste steder i "Kritik af Gothaprogrammet". I den foreliggende udgave er
teksten atter bragt i fuld overensstemmelse med det oprindelige, bevarede manuskript. - Red.
2. På kongressen i Gotha (22.-27. maj 1875) skete sammenslutningen af de
to daværende tyske arbejderorganisationer - det af Liebknecht og Bebel ledede
Socialdemokratiske arbejderparti (de såkaldte Eisenachere) og den af Hasenclever,
Hasselmann og Tölcke ledede Almindelige tyske arbejderforening - til det fælles
Tysklands socialistiske arbejderparti. - Red.
3. Det tyske socialdemokratis Hallekongres, den første efter
socialistlovens ophævelse, vedtog den 16. oktober 1890 på forslag af Wilhelm Liebknecht,
hovedforfatteren af Gothaprogrammet, den beslutning, at der til den næste kongres skulle
udarbejdes et nyt program. Det nye program blev vedtaget i oktober 1891 på
Erfurtkongressen ("Erfurtprogrammet"). - Red.
4. 1. Internationales Haagkongres i
september 1872 prægedes af kampen mod Bakunisterne. Kongressens flertal stillede sig bag
generalrådet under ledelse af Marx. Bakunin blev udelukket af
Internationalen. - Red.
5. Efter festen, d.v.s. bagefter.
6. Den franske oversættelse af "Kapitalen"s første bind
redigeredes af Marx selv og udkom i hefter i årene 1872/75 i Paris.
7. Der sigtes til det socialdemokratiske arbejderpartis forlag, der var
oprettet ved redaktionen af partiets hovedorgan "Der Volksstaat" (1869/76) i
Leipzig.
8. Se Marx/Engels Udvalgte Skrifter, bd. I, s. 36.
9. Med udtrykket Berlins Marat betegner Marx åbenbart ironisk
Hasselmann, chefredaktøren for Lassalleanernes hovedorgan "Neuer
Social-Demokrat".
10. Der menes den Internationale Freds- og Frihedsliga, en organisation
af borgerlige demokrater og pacifister, stiftet 1867 i Geneve. I. Internationale førte
på initiativ af og under ledelse af Marx en energisk kamp mod ligaens demagogiske
paroler, som tjente til at bortlede proletariatets opmærksomhed fra klassekampen.
11. Marx mener den ledende artikel i "Norddeutsche allgemeine
Zeitung" nr. 67 af 20. marts 1875. I denne artikel behandledes pkt. 5 i det
socialdemokratiske partiprogram, med den bemærkning, at den "socialdemokratiske
agitation i mange henseender var blevet forsigtigere" og at den "frasagde sig
Internationalen".
12. "Atelier" - et månedsskrift for arbejdere, udkom
1840/50 i Paris, under indflydelse af ideerne i Buchez' katolske socialisme.
13. Folkepartiet stiftedes i september 1865 i Darmstadt og fik
faste organisatoriske rammer på sin kongres i Stuttgart september 1868. Det var et parti
for småborgerskabet, væsentligt i Sydtyskland; det opstillede føderalismens
småborgerlige principper som modvægt mod Bismarcks politik til samling af Tyskland under
det junkerlige Preussens førerskab.
14. Eisenacherne blev også kaldt "de ærlige".
15. Kulturkampen - den kamp som Bismarck i 1870'erne førte mod det
katolske centrumsparti, ved hjælp af politiforfølgelser af katolicismen.
16. "Jeg har talt og reddet min sjæl".
17. Disse politiske krav i Gothaprogramudkastet lød:
"A. Det tyske arbejderparti forlanger, at staten skal bygges på frihedens grund, og kræver derfor:
1) almindelig. lige, direkte og hemmelig valgret for alle mænd fra det fyldte 21. år til alle valg i stat og kommune;
2) direkte lovgivning ved folket med ret til at stille og til at forkaste forslag;
3) almindelig værnepligt;
4) afskaffelse af alle undtagelseslove, navnlig af presse-, forenings- og forsamlingslovene;
5) domsafsigelse ved folket. Gratis retspleje.B. Det tyske arbejderparti kræver som åndeligt og moralsk grundlag for staten:
1) almindelig og lige folkeopdragelse ved staten. Almindelig skolepligt. Gratis skoleundervisning.
2) frihed for videnskaben. Samvittighedsfrihed."
18.
Engels sigter til W. Brackes brochure "Det lassalleske forslag", udgivet 1873.