Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Afrika  .  Marokko
Arbejde  .  Politisk  .  Politiker
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2002
Læst af: 36.055
: :
Mohammed VI (Kong Mohammed Ben Hassan)
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Mohammed VI
Mohammed VI

Marokkos kong Hassan II's ældste søn, Sidi Mohammed, blev født i Rabat 21. august 1963. Hans moder var ikke af kongelig æt, fik aldrig nogen titel og blev blot omtalt som «moder til kongebørnene». I 1985 fik han en juragrad ved Mohammed V universitetet i Rabat. Hans forskningsprojekt havde titlen: «Den arabisk-afrikanske union og det Marokkanske kongedømmes strategi i internationale relationer».

I 1987 fik han endnu en universitetsgrad i politisk videnskab. Som afslutning på sin uddannelse var han fra november 1988 i nogle måneders træning i Bruxelles hos EU kommissionens præsident, Jacques Delors. I 1993 fik han doktorat i jura fra det franske universitet i Nice-Sophia Antipolis på sin afhandling om «Relationerne mellem EU og Maghreb».

Allerede i 1974 begyndte han at repræsentere sin far kong Hassan II (der var konge i 1961-99) ved forskellige internationale begivenheder. Første gang var ved den religiøse ceremoni i Notre Dame kirken i Paris til minde om den afdøde franske præsident, Georges Pompidou.

Kronprins Sidi Mohammed blev indsat på tronen samme dag som hans far døde, 23. juli 1999 under navnet Mohammed VI. Han blev dermed den 18. konge af Sharifi dynastiet siden 1664. Hans kronprins er nu hans yngre broder, prins Mulai Rashid.

Efter marokkansk tradition ved kroningen af en ny konge, gav Mohammed VI den 30. juli amnesti til 7.988 fanger, beordrede deres løsladelse og forkortede samtidig dommene for 38.224 andre fanger. Nogle af dem tilhører øjensynligt den forbudte islamiske fundamentalistiske gruppe Adl wal Ihsane (Retfærdighed og Godgørenhed). Den ledes af den 69 årige sheikh Abdeslam Yassine, der har været i husarrest i Sale siden 1989.

I spørgsmålet om Vestsahara bekræftede Mohammed VI sin fars holdning, da han erklærede, at han vil forsvare Marokkos territoriale integritet ved at gennemføre en «bekræftende» folkeafstemning i området.

Den unge konge slog fast, at han ville regere over en retsstat og ikke en stat baseret på frygt. Derfor fyrede han den 12. november 1999 den magtfulde indenrigsminister Driss Basri, der havde været minister siden 1981, og blev anset for landets næst-stærkeste mand. Med sin magtposition blokerede han for den nye premierminister, Abderahmane Youssoufis politik.

A.J.