Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA! STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER! I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 26.000 civile (heraf 11.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne. Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne. Israel har siden 7/10 kastet 50.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet. Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 15 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR). FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza. FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention. Israel + USA + EU = Folkemord Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Diego María Rivera Concepción Juan Nepomuceno Estanislao de la Rivera y Barrientos Acosta y Rodríguez (1886-1957), mexicansk maler hvis storladne murmalerier stimulerede genopblomstringen af freskomaleriet i Latinamerika.

Rivera blev født den 8. december 1886 i Guanajuato, Mexico. Et stipendium gjorde det muligt for ham at studere kunst ved Academia de San Carlos i Mexico City fra han var 10 år, og et stipendium fra guvernøren i Veracruz gjorde det i 1907 muligt for ham at fortsætte sine studier i Europa. Han studerede i Spanien og slog sig i 1909 ned i Paris, hvor han blev venner med Pablo Picasso, Georges Braque og andre ledende moderne malere. Omkring 1917 opgav han kubismen og nærmede sig i stedet til Paul Cézannes postimpressionisme. Hans visuelle sprog kom til at bestå af simplificerede former og stærkt farvelagte felter.

I 1921 vendte han tilbage til Mexico efter at have mødt den mexicanske maler David Alfaro Siqueiros. Begge søgte at udvikle en ny national kunst baseret på revolutionære temaer, der i kølvandet på den mexicanske revolution skulle udsmykke de offentlige bygninger i landet. Han malede nu sit første vigtige murmaleri, «Skabelsen», i Bolívar auditoriet på den nationale lærerhøjskole. I 1923 indledte han et stort projekt med maleri på undervisningsministeriets vægge i Mexico City. Et projekt der først blev afsluttet i 1930. Disse enorme freskoer viste Mexicos landbrug, industri, kultur og historie, og markerede samtidig at han havde nået en moden stil.

Hans næste større arbejde (1926-27) var også et freskomaleri i et tidligere kapel i hvad der i dag er Landbrugsskolen i Chapingo. Freskoen viser naturens frugtbarhed og harmonien blandt den oprindelige befolkning og sættes i kontrast af spaniernes invasion af landet og hvad det medfører af slaveri og brutalitet. Han fortsatte denne historiske stil i Cortés Palads i Cuernavaca (1930) og Nationalpaladset i Mexico City (1930-35). Sidstnævnte nåede han aldrig at færdiggøre.

I 1930-34 gennemførte han flere store bestillingsarbejder i USA. Bl.a. på California School of Fine Arts i San Francisco (1931), Detroit Institute of Arts (1932) og Rockefeller Center i New York City (1933). Rockefeller havde betalt ham for et kæmpe murmaleri, «Mennesket ved en skillevej», der skulle symbolisere det moderne menneskes valg af fremtid. Men da kommunisten Rivera malede Marx, Lenin og Trotskij ind i maleriet, besluttede Rockefeller sig for at ødelægge maleriet og opsige kontrakten. Rivera fik sine penge og malede siden murmaleriet i Palacio de Bellas Artes i Mexico City.

Den borgerlige kunsthistorie har det vanskeligt med Riveras politiske maleri og erklærede kommunisme, og ynder derfor at sværte ham til som en stor «forbruger» af kvinder. Han var gennem flere ægteskaber og var fra 1929 gift med den mexicanske maler Frida Kahlo.

Han var i to perioder medlem af Mexicos Kommunistparti og lod sig første gang ekskludere for sit venskab med Lev Trotskij, der blev jagtet af Stalins agenter. Hans vigtigste dagsorden var at fremme den oprindelige naivistiske mexicanske kultur og gengive landets politiske og økonomiske historie. Det medførte, at han ved flere lejligheder malede Marx, Lenin, Trotskij, Zapata og andre mexicanske revolutionshelte ind i sine murmalerier. Samtidig udmærkede han sig ved sin konsekvente støtte til fagbevægelsen i USA, Mexico, Bolivia og hvor klassekampen ellers bølgede rundt omkring i verden.

Rivera døde 25. november 1957 i Mexico City.

A.J.