Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Storbritannien
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Jura
   .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker  .  Premierminister
Ideologi  .  Socialistisk  .  Reformistisk  .  Socialdemokrati
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 37.697
: :
Blair, Anthony Charles Lynton (Tony)
Left
Rocks
2024-10-04 18:02

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Tony Blair

Tony Blair (1953-), premierminister (1997-) for det britiske Labourparty. Født den 6. maj 1953 som søn af tidligere juralærer Leo Charles Lynton og Hazel Blair. Gift med Cherie Booth i 1980, med hvem han har 2 sønner og en datter. Uddannet i Edingburg og ved St. Johns College på Oxford University. Færdig som jurist i 1976, hvorefter han arbejdede som advokat med speciale i arbejdsret og industrilovgivning.

Han meldte sig ind i det britiske arbejderparti - Labour - i 1975, og blev første gang valgt til Underhuset i 83, med støtte fra Transportarbejderforbundet, TGWU. Han var ordfører i budget- og økonomianliggender i 1984-87, handel og industri i 87-88, energi 88-89, beskæftigelse 89-92 og indenrigsanliggender 92-94. Stillede op som formandskandidat til partiet i sommeren 94 - efter John Smiths død - og blev valgt. I spidsen for Labour, da det i maj 97 vandt en jordskredssejr over de konservative.

Blair tilhører den yderste højrefløj indenfor Labour, og erklærede allerede før valget i 97, at hans New Labour på næsten alle punkter ville videreføre den konservative politik. Han har opfyldt sit løfte. De strejkende havnearbejdere i Liverpool havde et svagt håb om, at hans historiske tilknytning til deres forbund TGWU og statens delvise ejerskab af den virksomhed de var i konflikt imod, ville kunne stille dem stærkere efter Laboursejren. Men New Labour fortsatte den konservative politik - også på dette område - og strejken måtte opgives i januar 1998. En af Blairs få ændringer ifht. den traditionelle konservative politik var undertegnelsen af EU's sociale charter, som England ellers siden 1986 havde valgt at stå udenfor.

A.J.