Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Afrika  .  Saint Helena
DatoOpdatering
2015.01.23Årlig opdatering
Indhold
Diskussionsforum
Atlas
Send
Sidst ajourført: 23/1 2015
Læst af: 25.746
Verden  .  Afrika  .  Saint Helena
: :
Saint Helena
Befolkning6.399
ValutaUK£
Areal210 Km2
HovedstadJamestown
Befolkningstæthed28,5 indb./Km2    

Ø i det sydlige Atlanterhav, 2.000 km fra Angola på Afrikas vestkyst, umiddelbart vest for GMT linien. Øen har vulkansk oprindelse og er bjergrig, men mangler naturressourcer og industri. De eneste produktive aktiviteter er subsistenslandbrug og fiskeri..

Folket: Flertallet af befolkningen nedstammer fra afrikanere. Omkring 6.000 af øens befolkning er i årenes løb emigreret til Sydafrika og Storbritannien.

Religion: Ordnet i faldende betydning: anglikanere, baptister, 7. dags adventister, romersk katolske.

Sprog: Engelsk (officielt)

Politiske partier: Der findes ikke aktive politiske partier på øen.

Officielt navn: Saint Helena Colony with Dependencies.

Hovedstad: Jamestown, 714 indb. (2008). I det indre af øen findes Longwood, hvor Napoleon Bonaparte søgte asyl.

Regering: Mark Andrew Capes, guvernør udpeget af den britiske krone i juli 2011. Der findes et udøvende og et lovgivende råd med 15 pladser. 12 medlemmer vælges ved frie valg for en 4 årig periode. Endvidere har guvernøren og to tidligere embedsmænd plads i rådet.

Væbnede styrker: Storbritannien tager sig af øens forsvar

 

Saint Helena var ubeboet, da portugisiske sømænd nåede frem til den i 1502. I 1659 oprettede det Britiske Østasiatiske Kompagni en afdeling på øen, og siden har den været britisk koloni. Øen har meget begrænset økonomisk betydning, men blev kendt da Napoleon fik asyl på den fra 1815 til sin død i 1821. Halvandet århundrede senere satte Malvinas (Falklands) krigen den atter på avisernes forsider.

«Vi kunne ikke have generobret Falklands, hvis det ikke havde været for Ascensión eller Saint Helena», forsikrede et britisk parlamentsmedlem i 1982. Det er på denne baggrund at briterne accepterer den høje udgift til bevarelse af kolonien, der betales over det britiske koloniministerium. I tilfældet Ascención deler briterne udgifterne med USA. Denne ø fungerer som nordamerikansk base og fremskudt punkt for Royal Air Force.

For FN er situationen en anden. Verdensorganisationens holdning er, at ethvert folk uanset hvor lille og fattigt dets land måtte være, har ret til selvbestemmelse og selvstændighed. FN's Generalforsamling vedtog i december 1984 en resolution, som kun Washington og London stemte imod og hvori verdenssamfundet opfordrer Storbritannien til at sætte gang i øens fiskeri, håndværk og skovdrift igen, samt holde befolkningen orienteret om dens rettighed til selvstændighed. Samtidig fordømmer resolutionen tilstedeværelsen af basen på Ascención, eftersom sådanne baser ikke bør findes i ikke-autonome områder.

Den 1. januar 1989 trådte en ny forfatning i kraft, der giver større beføjelser til det lovgivende råd, og tillader offentligt ansatte at stille op i valgene - med guvernørens godkendelse. Samtidig sænkede den nye forfatning valgretsalderen til 18 år.

Fiskeri udgør øens eneste eksporterhverv. I de senere år er der desuden sket et brat fald i fiskeriet. Mens der i 1985 eksporteredes 27,2 tons, var det i 1990 faldet til 9,2 tons.

Saint Helena er interessant for videnskaben pga. sin sjældne flora og fauna. Øen har 40 arter af planter, der ikke findes andre steder på jorden.

I april 1997 trådte 5 af regeringens medlemmer tilbage pga. utilfredshed med nedskæringer i øens budgetter og guvernøren, David Smallmans «diktatoriske» tilbøjeligheder. Arbejdsløsheden nåede op på 18 %. Samtidig krævede dele af befolkningen deres britiske statsborgerskab tilbage, der var blevet dem frataget i 1981.

Nyheden i marts 1999 om at Storbritannien ville udstede statsborgerskab til alle indbyggere i kolonimagtens afhængige områder blev højlydt fejret af indbyggerne på St. Helena. Guvernør Smallman erklærede, at hvis indbyggerne på St. Helena indtil da havde været «isoleret fra imperiet, vendte de nu hjem til deres hjem».

I maj 2002 fejrede man 500 årsdagen for opdagelsen af øen med en række maritime og kulturelle arrangementer. Som led i festlighederne indviedes et museum i Jamestown, hvor øens historie blev fortalt.

I beslutningen af 2003 besluttede den britiske krone at udpege en ny guvernør over Saint Helena. Michael Clancy ovortog i oktober 2004 posten og erstattede dermed David Hollamby.

Den britiske regering anskaffede for flere årtier siden et skib, som fortsat er det eneste transmiddel til at nå øen. De senere år han man diskuteret bygningen af en lufthavn, men denne ide deles ikke fuldt ud blandt indbyggerne, der frygter at deres isolerede paradis vil kunne blive skadet.

Saint Helena er det eneste britiske oversøiske territorium, der regelmæssigt modtager økonomisk støtte som kompensation for dets begrænsede økonomiske aktivitet.

I 2006 blev der vedtaget et projekt om bygningen af en lufthavn, luksushoteller og en golfbane frem til 2010. Projektet sigter mod at skabe indtægter for øerne,  så deres afhængighed af tilskud fra Storbritannien og EU reduceres. Miljøaktivister er dog kritiske overfor projektet og dets konsekvenser for den lokale flora og fauna, som anses for jordens mest sjældne og værdifulde. Øerne råder over 20 hvirvelløse dyrearter og 40 plantearter, der ikke findes i andre dele af verden.

Den britiske regering meddelte i 2011 at den ville investere 200 mio. £ i bygningen af en ny lufthavn, der skal stå færdig i 2016. Lufthavnen har et militærstrategisk sigte og skal desuden gøre øen mere tilgængelig for turisme. I udgangspunktet vil den alene blive befløjet fra Sydafrika.

Guia del Mundo


 

Internet

Political ressources on the Net (Saint Helena)