Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Frankrig
   .  Caribien  .  Guadeloupe
DatoOpdatering
2013.12.01Opdatering 2013
2015.01.04Årlig opdatering
Indhold
Diskussionsforum
Atlas
Send
Sidst ajourført: 4/1 2015
Læst af: 31.045
: :
Guadeloupe
Befolkning450.000
ValutaEuro
Areal1.710 Km2
HovedstadBasse-Terre
Befolkningstæthed263,1 indb./Km2    

Departementet Guadeloupe består udover hovedøen af Marie-Galante, Désirade, Les Saintes, Petite-Terre, St. Barthelemy og den franske del af St. Martin, der ligger i den centrale og nordlige del af de små antiller i Caribien. Guadeloupe har vulkansk oprindelse og er bjergrigt. Det gælder især Basse-Terre, hvor der findes en aktiv vulkan. Klimaet er tropisk, regnfuldt men modereret af det omkringliggende hav. Dets frugtbare jorder har historisk gjort det velegnet til produktionen af sukkerrør. Bjergene er dækket af tæt skov, der fældes lidt på må og få.

Folket: Størstedelen af befolkningen er af afrikansk oprindelse. Blandt den europæiske minoritet findes der efterkommere efter normaniske og bretonske fiskere. Det gælder især småøerne, der er knyttet til Guadeloupe. Endvidere indvandrere fra Libanon, Kina og Indien (5%).

Religion: Overvejende katolsk

Sprog: Fransk (officielt), kreolsk

Politiske partier: Partí Socialiste (PS); Agrupación pour le Repúblique (RPR); Unión pour le Democratie Francaise (UDF). Disse 3 partier er lokale afdelinger af de franske moderpartier. Partí Comuniste de Guadeloupe (Guadeloupes Kommunistparti, PCG), stiftet i 1944, siden 1988 har det gået ind for uafhængighed, som et må der skal nås gennem «demokratisk besluttede skridt». En afskalning fra PCG dannede Partí Progresiste Democratique de Guadeloupe (Guadeloupes demokratiske Fremskridtsparti, PPDG). Union Populaire pour le Liberation de Guadeloupe (Folkeunionen for Guadeloupes Befrielse, UPLG) er det største blandt de radikale grupper, der går ind for uafhængighed. Aliance Revolutionaire Caribe (Caribiens revolutionære Alliance, ARC), blev stiftet i Point-a-Pitre en 1983, gennemførte væbnede aktioner, og trådte ved valget i 1989 for første gang frem som legalt politisk parti.

Sociale organisationer: Guadeloupes Landsorganisation har 15.000 medlemmer. Den franske kristne landsorganisations provinsafdeling har 3.500 medlemmer. Desuden har CGT og FO provinsafdelinger på øen.

Officielt navn: Département d'Outre-Mer de la Guadeloupe et Dépendances.

Administrativ inddeling: 3 distrikter og 36 kantoner

Hovedstad: Basse-Terre 20.000 indb. (2003)

Regering: Jean-Jacques Brot blev i juni 2006 udpeget som præfekt af den franske regering. Parlamentet består af et Generalråd med 42 medlemmer (siden marts 2001 ledet af Jacques Gillot) og et Regionalråd med 41 medlemmer (siden april 2004 ledet af Victorin Lurel). Guadeloupe har 4 deputerede og 2 senatorer i det franske parlament.

 

Øgruppen Guadeloupe var oprindelig beboet af cariber - indianske krigere - der organiserede sig i grupper på 15-20 familier og levede af jagt og fiskeri. Dertil kom arawak folket, der oprindelig boede i den nordligste del af Sydamerika og siden spredte sig over Caribien. De to oprindelig folk modstod det spanske invasionsforsøg i 1493 og modstod siden franskmændene, der først besejrede dem 200 år senere.

Franske settlere anlagde den første sukkermølle i 1633 og begyndte indkøbet af afrikanske slaver. Allerede i slutningen af det 17. århundrede var øgruppen Guadeloupe en af de vigtigste sukkerproducenter. I det 18. århundrede havde settlerne udryddet de sidste oprindelige folk på øerne.

Da slaveriet i 1815 blev afskaffet, ændrede Frankrig øernes status, så de nu blev franske kolonier. I 1946 gav den nye franske forfatning øgruppen større autonomi som oversøisk departement.

Subsidierne fra den franske stat øgede indkomsten pr. indbygger og forbruget af importerede produkter, da toldbarriererne blev fjernet, men samtidig blev den lokale økonomi ruineret.

Racismen skaber hyppigt spændinger i et land, hvor 90% af befolkningen er af afrikansk oprindelse eller en blanding. I 1985 kom det til voldelige sammenstød mellem tilhængere af uafhængighed og politiet. En række attentater sendte flere medlemmer af Caribiens revolutionære Alliance (ARC) i fængsel.

Ved valget i 1988 fik François Mitterrand 70% af stemmerne på Guadeloupe, men 2/3 af befolkningen valgte at blive hjemme. Ved lokalvalget i oktober samme år styrkede venstrefløjen sit flertal i Generalrådet med yderligere en plads.

I 1989 blev de dømte fra 1985 bevilget amnesti. Samme år deltog ARC for første gang i valg som legalt politisk parti, men led et sviende nederlag.

Samme år hærgede orkanen Hugo hele Caribien og gjorde 12.000 personer i Guadeloupe hjemløse. Paris erklærede, at det indefrøs renterne på landets udlandsgæld og overførte 5,4 millioner dollars i nødhjælp.

Da EU i 1992 besluttede at reducere kvoterne for import af bananer fra de franske antiller til fordel for import fra Afrika og Latinamerika, udløste dette stærke protester på Guedeloupe. Valget til Regionalrådet - det ene af parlamentets to kamre - blev vundet af det konservative RPR, der er præsident Jacques Chiracs parti. RPR fik 15 ud af rådets 41 pladser fulgt af socialistpartiet med 9.

Nedgang i turismen i 1993 førte til et betydelig fald i den økonomiske aktivitet. Arbejdsløsheden nåede op på 24% og økonomiens uformelle sektor øgedes betydeligt.

Faldet i produktionen var med til yderligere at forværre handelsbalancen. Eksportindtægterne dækkede i 1995 kun 9,9% af importudgifterne, og denne andel faldt til 5,2% i 1996. Tendensen var særlig kraftig indenfor bananeksporten. Denne sektor blev ramt af faldet i den internationale efterspørgsel, EU's beslutninger og skærpet konkurrence fra nordamerikanske multinationale selskaber der ejede plantager i Mellemamerika. Eksporten i 1996 var under halvdelen af eksporten i 1993.

I slutningen af året gik bananarbejderne massivt i strejke. Repræsentanter fra fagbevægelsen beskyldte plantageejerne for at oprette private militser og for at rette dødstrusler mod bananarbejderne for at få dem til at opgive strejken. I februar 1998 havde strejken spredt sig til andre sektorer, i et land hvor 40% af den økonomisk aktive befolkning nu var arbejdsløse, og hvor de sociale uligheder blev stadig større.

I september 1999 kom det til voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter, der protesterede mod arrestationen af en fagforeningsmand der var anklaget for at have såret 2 politifolk. Som følge af urolighederne blev yderligere 6 politifolk såret og 70 blev arresteret.

Frankrigs præsident, Jacques Chirac besøgte i marts 2000 øen for at forhandle en handelsaftale på plads mellem EU og Frankrigs kolonier i Caribien. Præsidentens besøg faldt sammen med et højdepunkt i de lokale krav for selvstændighed.

I august 2001 fremsatte haitianske indvandrere en klage overfor statsadvokaten mod en oplæser på TV stationen for at ophidse til had og xenofobi mod lokale haitianere, dominikanere m.fl. Den anklagede journalist, Ibo Simon var samtidig ansat som rådgiver i Guadeloupes regeringsråd.

I 2002 afviste de handlende at holde lukket den 27. maj, der er årsdagen for afskaffelsen af slaveriet. Øens fagforeninger havde bedt om, at de holdt lukket denne dag, og for voldeligt frem mod den handlende, der alligevel havde åbent. Myndighederne svarede igen ved i juni at arrestere to af fagforeningens ledere. Det udløste voldelige optøjer i Pointe-a-Pitre, og 7 politifolk blev såret.

I august 2003 blev flere såret under et overfald på en fast-food restaurant i Abymes. Fotografen Sylvère Selbonne ved France-Antilles Guadeloupe blev efterfølgende arresteret mens han tog billeder i restauranten. Under arrestationen blev han overfuset og sparket af politifolkene på stedet.

Manglende økonomisk vækst og kronisk arbejdsløshed - især blandt de unge - giver fortsat betydelig tilslutning til tilhængerne af selvstændighed.

I februar 2007 blev øerne St. Barthelemy og Saint-Martin et selvstændigt territorium under Frankrig, da de i overensstemmelse med en reform fra 2003 løsrev sig fra Guadeloupe.

I januar 2009 indledte paraplyorganisationen Liyannaj Kont Pwofitasyon (LKP) under ledelse af Élie Domota en strejke for en 200 Euro månedlig lønforhøjelse for øens lavtlønsmodtagere. Paraplyorganisationen bestod af 50 fagforeninger og andre folkelige organisationer. De strejkende anbefalede regeringen at den reducerede virksomhedsskatten, så virksomhederne kunne betale lønforhøjelsen. Strejken varede 44 dage, til der den 5. marts kunne indgåes en aftale, der gav de lavest lønnede en lønforhøjelse på de krævede 200 Euro. Strejken afslørede de dybe etniske og racemæssige skel, der præger Guadeloupe og Martinique. Den franske præsident Sarkozy besøgte i juni øerne i et forsøg på at hele skårene, men afviste samtidig både autonomi og mere udstrakt selvstyre på øerne. LKP afviste at mødes med præsidenten. Dets opfordring til anti-Sarkozy demonstrationer blev dog kun fulgt af 1000 deltagere.

Victorin Lurel blev i maj 2012 udpeget til minister for «Oversøiske franske Anliggender» i den franske premierminister Jean-Marc Ayraults regering. I marts 2014 mistede han sit mandat ved kommunalvalget i Vieux-Habitants og måneden efter fjernet fra den franske regering.

Guia del Mundo


 

Internet

Political ressources on the Net (Guadeloupe)
Lonely Planet rejseinformation (engelsk)