Left Rocks
Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 8.515
: :
Dansk Retspolitisk Forening (RPF)

Foreningen stiftedes ved et møde blandt ca. 60 jurister i Middelfart, den 4. juni 1978 på grundlag af initiativer fra retspolitisk interesserede jurister i Århus og København.

Foreningens formål er «at arbejde for sikring og udbygning af borgerens retssikkerhed, demokratiske friheder og sociale rettigheder.Foreningen vil særlig lægge vægt på at forbedre svagere stillede gruppers og enkeltpersoners retslige situation. Foreningen er uafhængig af politiske partier.»

Foreningens aktiviteter foregår dels gennem seminarer og offentlige møder, dels - og navnlig - gennem arbejdsgrupper. Som medlemmer kan optages juridiske kandidater og studerende, samt andre der går ind i et aktivt retspolitisk arbejde.

Hovedpunkterne for foreningens interesse er til dels angivet gennem navnene på arbejdsgrupperne: Offentlig ansattes retsstilling (ytringsfrihed og tavshedpligt); Registerlovgivningen; Retssikkerhed i retsplejen; Arbejdsmarkedsforhold; Arbejds- og boligkonflikter; Institutionsanbragtes retssikkerhed; Uddannelses- og forskningspolitik; Børn, ægteskab og papirløst samliv.

A.J.