Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Kvinder
Verden  .  Europa  .  Frankrig
Organisation  .  Bevægelser  .  Græsrodsorganisationer  .  Køn  .  Kvindeorganisationer
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Køn  .  Kvinde
      .  Feminisme
Ideologi  .  Socialistisk
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 33.521
: :
Tristan, Flora
Left
Rocks
2024-10-28 20:34

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Flora Tristan
Flora Tristan

Tristan (1803-1844), fransk feminist og utopisk socialist. Tristan voksede op i fattige kår, sørgede selv for sin uddannelse og blev først kendt gennem selvbiografien «Pérégrinations d'une paria» (En underkuets rejser, 1838) som var præget af hendes ulykkelige ægteskab og omfattende rejser - bl.a. til Peru og London. Mandens forfølgelse førte til, at hun skrev en petition til parlamentet, hvor hun med stor lidenskab kritiserede kvindernes retsløse stilling. Et ægteskab uden kærlighed var ikke andet end prostitution.

I London studerede hun proletariatets kår og den tidlige arbejderbevægelse. Indtrykkene offentliggjorde hun i bogen «Proménades dans Londres» (Vandringer i London, 1840). Efter sin hjemkomst til Paris opdagede hun håndværkerlaugene, som hun så som forbilleder for arbejdernes frigørelse.

Flora Tristan bliver arresteret. Hun rejste rundt i Frankrig og agiterede blandt arbejderkvinderne for større rettigheder i samfundet. Det førte til konflikter med politiet.

Hendes hovedværk, «L'Unité ouvrière» (Arbejderunionen), udkom i 1843 og blev kendt gennem hendes agitations- og foredragsrejser gennem Frankrig. I bogen indtog et nyt begreb - solidaritet - en central plads. Hun udviklede her en model, hvor arbejderklassen ved hjælp af «homogene, solide og permanente unioner» skulle omdannes til en selvstyrende korporation. Enhver arbejder skulle bidrage til en fond for arbejdernes frigørelse. Ved hjælp af fondens midler skulle der i hver by rejses et «arbejderpalads» som skulle være sygehus, alderdomshjem, skole og center for videregående studier. Ved siden af denne frigørelse gennem selvhjælp og solidaritet forestillede Tristan sig også en verdensomspændende arbejderinternationale og foregreb dermed ideen bag stiftelsen af Første Internationale.

Bogen indeholdt også et selvstændig kapitel med konkrete forslag til kvindefrigørelse på grundlag af en principiel lighed mellem kvinder og mænd som eneste middel til at forene menneskeheden. Kvindefrigørelsen blev her betragtet som en nødvendig forudsætning for arbejderklassens frigørelse.

Et større værk om kvindefrigørelse blev ikke fuldført, men blev publiceret i en redigeret udgave efter hendes død.

E.Lo.

Litteratur

J. L. Puech: La Vie et l'oeuvre de Flora Tristan, Paris 1925.
C. Zetkin: Zur Geschichte der proletarischen Frauenbewegung, Frankfurt 1971.