En valgt repræsentant blandt arbejderne på en arbejdsplads. Tillidsrepræsentanten (TR) skal ofte have arbejdet på arbejdspladsen et stykke tid, før hun/han kan blive valgt (der skal netop eksistere et tillidsforhold), og hvis der er ansat arbejdere fra forskellige fag, vil de normalt vælge hver deres repræsentant. I sådanne tilfælde vil arbejderne ofte vælge en fællestillidsrepræsentant, der repræsenterer samtlige arbejdere. TR er arbejdernes repræsentant overfor arbejdsgiveren og er født medlem af samarbejdsudvalget på arbejdspladsen, hvis et sådan eksisterer.

Historie

Det var først i en overenskomst mellem arbejdsgiverne og Smede- og Maskinarbejderforbundet i 1900, at arbejdsgiverne anerkendte arbejdernes ret til at vælge en TR. Det skete dog hyppigt, at arbejdsgiveren var utilfreds med tillidsrepræsentantens aktiviteter, og derfor fyrede ham. I overenskomsten fra 1902 blev der derfor indføjet en bestemmelse, der indskrænkede retten til at fyre en TR. De oprindelige bestemmelser undergik siden en række ændringer, blev overført til andre fag, og ved revisionen af Hovedaftalen i 1960 blev der indført en paragraf om, at parterne var enige om, at der skulle indføres tillidsmandsregler i de kollektive overenskomster, «.. hvor arbejdsforholdets karakter gør det hensigtsmæssigt».

Arbejdet

TR's arbejde er mangesidigt. Han skal dels som arbejdernes repræsentant forhandle med arbejdsgiveren om fortolkning af overenskomster og andre arbejdsforhold som arbejdstidens placering og fridage, ligesom akkorder ofte fastsættes i samarbejde med TR.

I skærpede situationer kommer en TR let i klemme. Han eller hun står så at sige på frontlinien i klassekampen, og vil kunne komme under et voldsomt pres fra begge sider. I en konfliktsituation vil hun af arbejdsgiveren ofte blive gjort ansvarlig for ulovlige arbejdsstandsninger, og kan da risikere at blive fyret. TR'ere har derfor længere opsigelsesvarsler, hvilket giver større mulighed for at prøve en fyring ad fagretlig vej, og en fyret TR vil ofte blive tilkendt en betydelig erstatning.

Hvis hun omvendt følger de arbejdsretlige regler, og anbefaler at arbejdet bliver genoptaget, løber hun en alvorlig risiko for af sine arbejdskammerater at blive beskyldt for at gå arbejdsgiverens ærinde. Under specielt de vilde strejker i slutningen af 1960'erne og starten af 70'erne udvikledes der derfor på dele af venstrefløjen (bl.a. i VS) en skarp kritik af tillidsmandsinstitutionen, og tillidsrepræsentanten blev omdøbt til mistillidsrepræsentanten.

Et langt alvorligere problem i dag er det dog, at det på mange arbejdspladser er vanskeligt overhovedet at finde arbejdere, der vil stille op som TR. Det skyldes ikke egentlig utilfredshed med TR institutionen, men det faglige arbejdes lave status på mange arbejdspladser. Der er ingen tvivl om, at det som TR er en kunst, både at føre sine arbejdskammeraters kamp så langt frem som muligt og samtidig undgå at blive fyret af arbejdsgiveren.

TR anses for at være fagbevægelsens rygrad, og LO står delvis for et omfattende uddannelsessystem - financieret af arbejdsgiverne (FIU) - til uddannelse af tillidsrepræsentanter og klubbestyrelsesmedlemmer. Den socialdemokratiske klassesamarbejdslinie er absolut dominerende indenfor dette uddannelsessystem.

A.J.