Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 25.070
: :
Socialistiske Økonomer (SØ)
Left
Rocks
2024-10-02 05:04

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Socialistiske Økonomer (SØ), dansk socialistisk faggruppe, dannet i 1975. Medlemskredsen bestod af økonomer, såvel kandidater som studerende, samt enkelte andre, der vurderedes at arbejde professionelt med økonomiske problemstillinger. Baggrunden for SØ's oprettelse var en opfattelse af, at den herskende «økonom-forståelse» som den præsenteredes i medierne og på læreanstalterne var præget af en politisk ensidighed, der oven i købet oftest byggede på en ukvalificeret politisk-økonomisk analyse.

Målet med SØ var at danne modvægt til ensidigheden og fremme en kvalificeret debat af økonomisk politik i bred forstand, dvs. også omfattende bl.a. socialpolitik, bolig-/ byggepolitik og internationale forhold.

SØ arrangerede både offentlige og interne møder og seminarer, støttede medlemmerne i deres arbejde og tilskyndede til deltagelse i den løbende debat. SØ havde desuden i en årrække eget forlag - teknisk drevet gennem samarbejdsaftaler med etablerede forlag - der udgav en række bøger og debatskrifter. SØ var tværsocialistisk og havde medlemmer fra alle venstrefløjspartier inkl. Socialdemokratiet, men havde ikke en egen eller fælles politisk platform.

SØ er ikke formelt opløst, men har ikke haft aktiviteter siden 1993. Baggrunden for dette er de mest aktive medlemmers engagement i andre forhold, herunder deres professionelle arbejde samt den generelle aktivitetsnedgang i det politiske venstrefløjsarbejde. Desuden - som et mindre betydende forhold - lykkedes det i et vist omfang at medvirke til at kvalificere den økonomiske debat og økonomiundevisningen på det politisk-økonomiske område.

A.J.