Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA! STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER! I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne. Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne. Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR). FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza. FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention. Israel + USA + EU = Folkemord Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Centrum-periferi er begrebspar for at skelne mellem delene af et samfund, nemlig mellem dets centrale og ydre dele. Begrebspar med et lignende betydning er moderland-koloni, metropol-satelit og hovedstad-provins.

Centrum-periferi er et geografiske begreb, der bygger på et geometrisk billede: Centrum er det punkt i cirkelen, som har den korteste afstand til alle andre punkter. Centrum-periferi er interessant som samfundsmæssigt begreb, fordi den geografiske opdeling ofte er sammenfaldende med forskelle i kulturformer, politisk herredømme og økonomiske processer.

Periferien eller udkanten eksisterer alene i relation til et centrum. Udkanten er altså ingen bestemt plads, men er kendetegnet ved et vist forhold til andre dele af et mere omfattende samfund - f.eks. en nation eller et imperium. At være udkant indebærer at være underlegen i denne relation. Oftest vil denne position befinde sig langt nede på et pyramideformet net af byer, og som regel vil næringsgrundlaget være råvareproduktion til eksport. Periferien får relativt mindst ud af partnerskabet med centrum. Mekanismerne bag denne ulige fordeling er ofte skjulte. Mønstret bevares således eller genskabes i nye former som f.eks. nykolonialisme.

De historiske årsager til uligheden mellem forskellige geografiske dele af et samfund kan være uens naturgrundlag, uens teknologisk niveau og uens samfundsorganisation. Også gamle former for herredømme gennem militær erobring og feudalsystemet kan danne grundlag for ulighed.

De indre relationer er efterhånden blevet mindre betydningsfulde: Japan er f.eks. ikke blevet rigt pga. sine råvareressourcer. Koblingerne mellem samfundene er blevet vigtigere. De er blevet mere afhængige af hinanden gennem arbejdsdeling og varebytte, og kan lettere påvirke hinanden gennem effektiv kommunikation. Folk kan lettere flytte, og offentlige organer og private selskaber - især de multinationale - arbejder på tværs af de geografiske grænser. Når disse koblinger bidrager til at vedligeholde eller øge uligheden, kan vi tale om et centrum-periferi-mønster.

Centrum-periferi-mønstret findes både i verdenssamfundet, indenfor nationer og på lavere niveau, som indenfor kommuner. Tokyo, New York og Frankfurt spiller rollen som centre, mens Malaysia, Peru og Polen er udkanten. Men indenfor udkantsområdet findes atter centre, som er overlegne i relation til «deres» udkant.

Indenfor nationer kan man i ekstreme tilfælde tale om «indre kolonialisme»: Korsika i relation til Frankrig, Euskal Herria i relation til Spanien. Militær undertrykkelse og minimale rettigheder indenfor et effektivt politisk apparat vil afgrænse udkanten i en sådan relation.

Centrum-periferi billedet passer dårligt på det danske samfund. Her er de geografiske modsætninger efterhånden små, uligheden lille og reduceres til stadighed. Det har over de seneste 50 år bl.a. afspejlet sig i industrialisering af områder, hvor landbruget tidligere var enerådende.

Alligevel har det politisk-administrative apparat et stærkt centrumspræg. Bortset fra de repræsentative organer er udkanten dårligt «repræsenteret». Det gælder udredningsudvalg, departementer og andre vigtige nationale organer. De fleste højesteretsadvokater har deres kontor i København, og de fleste større koncerner har deres hovedkontor der.

Stiliseret aftegner der sig følgende billede af forholdet mellem centrum og periferi:

• Den «rene periferi» har høje transportomkostninger og er isoleret fra andre periferiområder. Periferien lever af råvareproduktion, eksporterer arbejdskraft og importerer teknologi og færdigvarer. Periferien konsumerer budskaber udefra og accepterer andres sprog. Samtidig er periferien politisk dårligt repræsenteret.
• Det «rene centrum» er tilkoblet alle kommunikationsnet og er et mødested. Centret lever af tjenesteydelser, informationsbehandling og styring. Det importerer råvarer og arbejdskraft. Centret producerer og spreder budskaber. Der findes en koncentration af eliter, og der er let adgang til magtpositioner.

A.J.