Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 97.603
: :
Parlamentarisme
Left
Rocks
2024-02-23 06:05
2024-02-21 09:54

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Parlamentarisme er det tekniske udtryk for folkesuveræniteten i det borgerlige demokrati: At regeringen skal have parlamentets tillid og lede den udøvende magt i overensstemmelse med vælgernes ønsker gennem deres repræsentative organer.

I sin klassiske form som den blev udviklet i Storbritannien i løbet af 1700- og begyndelsen af 1800 tallet, hviler parlamentarismen på fire enkle regler for forholdet mellem regering og parlament: At en regering skal gå af:

  1. hvis den søger og ikke opnår tillidsvotum,
  2. hvis den får et mistillidsvotum,
  3. hvis den lider nederlag på et spørgsmål, den har gjort til et kabinetsspørgsmål og
  4. hvis den lider nederlag ved valg til parlamentet.

Parlamentarisme som forfatningssystem er altså bestemt gennem begrebet mistillid. En rent negativ bestemmelse af forholdet mellem regering og parlament. Det er en praktisk ordning udfra behovet for den mest stabile regering, for selv om den klassiske parlamentarisme er udformet indenfor det engelske topartisystem og oprindelig var tænkt som en flertalsparlamentarisme - dvs. at regeringen skulle være forankret i et parlamentsflertal - opstod der i lande med flere partier snart behov for regler, som kunne sikre også mindretalsregeringerne et vist liv og regulere deres forhold til parlamentet. Mindretalsparlamentarismen er en form, der gør truslen om regeringskrise mindst mulig, fordi forholdet til parlamentet er negativt bestemt - dvs. gennem mistillid.

Parlamentarismen forudsætter partier

Kun gennem langsigtede og bindende kontrakter og aftaler imellem repræsentanterne kan tillids/mistillidsforholdet få et praktisk udtryk. Partisystemet er den enkleste form af sådanne kontrakter. Repræsentanter fra samme parti kan optræde samlet. Og optræder de samlet i parlamentet, er det naturligt, at de sammen søger deres vælgere. Historisk går parlamentarisme og partisystemet derfor hånd i hånd.

Parlamentarisme kan i udvidet betydning forstås som parlamentarisk adfærd, og i en endnu bredere betydning: Sans for parlamentarisk styreform. Parlamentarisme i denne forstand kendetegnes af aftaler, der binder partierne til et sæt af regler, som på kort sigt kan synes hæmmende, men som i det lange løb er til gavn for alle i deres kamp mod hinanden. I klassisk forstand er parlamentarismens regler en sådan aftale, der indgår i den større konstitutionelle ramme om den politiske kamp. Konstitutionen - grundloven i sin helhed - er da undtaget de almindelige afstemningsregler, som en understregning af at netop den giver langsigtede fordele til alle.

Parlamentarismen som Anton Hansen tegnede den i 1921.

Alternativet til den parlamentariske løsning på folkesuverænitetsprincippet er i det 20. århundrede bl.a. blevet lanceret i form af den såkaldte rådsforfatning. Tanken med rådene er, at folkerepræsentationen ikke sker gennem repræsentanter via partier til et parlament, men fra folk direkte til en repræsentantforsamling via den enkelte virksomhed, arbejdsplads eller andre typer af lokale enheder. Indenfor rådsforfatningen spiller partierne ikke længere nogen rolle. Hver enkelt erhvervs- eller arbejdspladsrepræsentant står til ansvar overfor sine vælgere hjemme, og kan når som helst trækkes tilbage. Derfor er der ikke brug for partierne.

I den socialistiske variant af rådsforfatningen - der findes også en fascistisk - er dens grundlag historisk afprøvet. Petrogradsovjetten under den russiske revolutionen i 1917 er levende beskrevet af Trotskij i selvbiografien «Mit Liv». Den var en demokratisk institution af en unik og revolutionær type. Arbejder- og soldaterrådene over hele den vestlige verden i revolutionsårerne 1917-18 gav nogle af de samme erfaringer. Ifht. den udøvende magt har rådsforfatningen historisk ikke bidraget med andet end negative resultater: Kontrollen med regeringen var minimal i de stater - Sovjetunionen og Østeuropa - som i princippet skulle bygge på rådssystemet, og der eksisterede ikke nogen regler, som i praksis kunne give basis i hvert fald en vis form for indflydelse. Det kan dels skyldes, at disse regimer udviklede sig til etpartistater, men også at etpartisystemerne blev udviklet, fordi der ikke fandtes regler for parlamentarisk adfærd i mødet mellem eksekutiv- og repræsentationsmagten.

H.F.D.